Beskrivelse
Skønt rækkehus tæt på Aarhus C
Glæd jer til dette nydelige rækkehus, der ligger fremragende ved det hyggelige Pipkvarter i Aarhus. Byhuset er moderniseret, og så indeholder det lyse opholdsmiljøer, tre værelser og en anvendelig kælder. Nyd også de nemme og solrige udearealer.I 2021 blev der udskiftet vandrør, mens det var året efter, der blev lavet en tilbygning samt en omfattende renovering af facaden med skift af mursten samt opsætning af net og puds, og så er der fuldendt med fugt- og algeafvisende silikonemaling. Endelig blev der installeret elektriske Velux-tagvinduer i gangen og badeværelset.De to stuer skaber en perfekt forudsætning for både middagsbordet og de bløde møbler. I den ene stue er der dobbeltdør til den vestvendte terrasse, mens den anden giver forbindelse til køkkenet. I sidstnævnte kan der ligeledes skabes rum til en spisekrog. Etagen fuldendes af det store, lækre badeværelse med Vola-armatur, linjeafløb og rektangulære fliser. Der er desuden gulvvarme her, i gangen og i den stue, der er en del af tilbygningen. Denne stue har endvidere elektriske tagvinduer, som er med til at gøre stuen lys og venlig.På første sal venter de tre gode værelser, der alle tre har den store fordel af hemse. I kælderen er der vaskerum, teknikrum og to disponible rum, hvor særligt det store baner vejen for et væld af muligheder.Forhaven vender mod øst, så udover der her er adgang til garagen samt plads til biler, kan I også arrangere et cafésæt til morgenkaffen. I baghaven er der perfekt om eftermiddagen og aftenen med et terrassemiljø og en nem plæne.I bosætter jer i et tiltalende område med rart naboskab. Fra adressen er der kort afstand til Botanisk Have, Den Gamle By og de mange fristelser i Aarhus C. I tilgodeses også i hverdagen med gåafstand til skole, daginstitution og indkøbsmuligheder. Letbanen kan I cykle til, og i bil er der under ti minutter til motorvejen.Vi glæder os hos Nybolig Aarhus Vest til at vise jer dette dejlige rækkehus – Ring allerede i dag og bestil en fremvisning!…