Beskrivelse
Flot murermestervilla med god beliggenhed
Åbent hus med tilmeldingskrav 16/4 – klik på billede –
Oluf Borchs Vej 23, er en flot, velholdt og moderniseret murermestervilla med en rigtig god underetage. Boligen er beliggende i det eftertragtede område Kærby tæt ved Aalborg centrum.
Beliggenheden er optimal, da der er kort afstand til både indkøbsmuligheder, skoler og daginstitutioner. Derudover er der nem adgang til offentlig transport og motorvejen.
Huset rummer 145 kvadratmeter boligareal og har hertil 90 kvadratmeter i den meget brugbare underetage. Der er altså masser af plads til hele familien i dette skønne hus.
Boligen er særdeles velholdt og fremstår som fuldstændig indflytningsklar. De smukke trægulve og de høje paneler bidrager til boligens charme og atmosfære. Der er masser af naturligt lys i boligen, og udsigten fra vinduerne giver et flot kig til de omkringliggende områder.
Stueetagen består af en stor og rummelig stue, et køkken med moderne faciliteter, et smukt badeværelse samt to gode soveværelser. Køkkenet har godt bord -og opbevaringsplads, og giver god anledning til at lave noget god mad. Der er fra det dejlige lyse køkken adgang til en god terrasse med plads til grill og udendørs spisning. Hertil er køkkenet i forlængelse af stuen.
I underetagen finder man yderligere to rum i boligstandard, et rummeligt bryggers og et meget praktisk viktualierum. Der findes ligeledes en rummelig gang, hvor der er plads til kontor, krea-rum eller andet.
Villaens 1. sal består af et dejligt soveværelse, et badeværelse i samme moderne stil som i stueetagen, samt en god stor stue som byder på mange muligheder. Her er der charmerende detaljer som synlige bjælker og loft til kip.
Samlet set er Oluf Borchs Vej 23 en rigtig skøn bolig med masser af plads, charme og en meget ideel beliggenhed. Det er en bolig, der er klar til at blive dit nye hjem….