Beskrivelse
ÆGTE SOMMERIDYL
Denne stråtækte ejendom i Udsholt Strand er som taget ud af et eventyr og oser af vaskeægte sommerhusromantik med sin landlige stil og henrivende omgivelser. Omkring jer ånder alt fred og fordragelighed, og i det nærmeste miljø finder I masser af vidunderlig natur og plads til store armbevægelser. Både hus og have rummer et væld af skønne hyggekroge, og her skabes hvert år nye ferieminder. Her er der højt til himlen, men kort til stranden – nærmere bestemt lidt over en kilometer. I når således det bløde strandsand på rekordtid, og endnu flere skønne kulisser venter ved Skibsredergrunden, Gilleleje Havn og by, ligesom en slentretur under nabovejenes grønne løv kan virke helt terapeutisk. Skal I alligevel starte bilen, kan I med fordel tage turen til vidunderlige Heatherhill eller Ruslands Bakker og Rudolph Tegners Museum. Der er ydermere kun 2 kilometer til Rågeleje Strandpromenade med iskiosk og restauranter.Det yndige, stråtækte bindingsværkshus er fra 1965, og I får derfor alle de hyggelige detaljer, som et meget ældre hus byder på, men grundet den relativt unge alder står både vægge, gulvet og taget lige og i rigtig fin stand. Synlige loftsbjælker, sprossevinduer og fine plankegulve venter inden døre. Måltiderne bliver til i et charmerende køkken med god plads, og i åben forbindelse udfolder den sjælfulde stue sig. Her er pejseindsatsen centrum i rummet, og en let og luftig stemning indhyller hele miljøet. De gode stunder fortsætter i udestuen, som ligger i forlængelse, og her breder sig et smil på læben, når I oplever panoramavuet over den herlige grund samt den vældige loftshøjde i det glasinddækkede opholdsrum, hvor der endda er gulvvarme. Der venter også fint med sengepladser i de tre værelser, som alle har overordentlig fornemme størrelser for et sommerhus. Endelig er der et badeværelse med brus.Haven bliver et kæmpe trækplaster på sommerens lune dage, og fra udestuen kan I slå de dobbelte terrassedøre op på vid gab for en total sammensmeltning af inde og ude. Nyd roen og privatlivet i haven, som er anseelig og ikke mindst enormt solrig – såvel på træterrassen som på det bløde græs, der omkranser huset….