Beskrivelse
Villa i yderst populært boligområde
Indflytningsklar ejendom beliggende i det bynære og særdeles eftertragtede kvarter, tæt på Svendborg Sund, med gode muligheder for sundets mange muligheder og fornøjelser. Villaen er yderst velholdt og passet flot af nuværende ejer, hvilket man straks fornemmer når man ankommer til ejendommen. Her er der styr på tingene, og alt fremtræder i bedste stand.Ejendommen andrager hele 138 m2 og indeholder: entre, gæstetoilet, et dejligt og stort alrum med pænt lyst køkken, spiseplads, flot plankegulv og brændeovn. Fra alrummet har man adgang til hyggelig opholds/tv-stue, der tidligere har været opdelt i 2 værelser. Yderligere har man 2 gode værelser med skabsplads – I værelserne og opholdsstue, har man ligeledes flotte plankegulve. Man har i ejendommen også et pænt badeværelse med gulvvarme samt bryggers, hvor der i dag er naturgas – Sælger vil inden overtagelse få installeret fjernvarme.Til ejendommen hører også garage/udhus, drivhus samt en skøn og velanlagt have, med blomstrende bede og hyggelige terrasser. Her kan man igennem sommeren sidde og nyde solen og et køligt glas hvidvin. Beliggenheden kan næsten ikke være bedre. Man kan fra ejendommen nå vandet på blot et par minutter, ligesom der ikke er langt til den smukke hvidkalkede Skt. Jørgens Kirke samt det populære Søbad, der året rundt har gæster for en dukkert i det klare vand. Skole, uddannelsesinstitutioner, idrætsfaciliteter, off. transport samt indkøbsmuligheder, ligger ligeledes, så det hele kan nås på cykel eller gåben. Boligen her er det perfekte valg for dem der vil bo bynært, tæt på alt, og samtidig i et skønt og charmerende hjem.Ring allerede i dag for at booke en fremvisning….