Beskrivelse
Nyopført, lækkert sommerhus med vandudsigt, fire soveværelser og to badeværelser
Dette nyopførte sommerhus med mange lækre detaljer, udsigt til vandet, og en pragtfuld beliggenhed nær stranden er omtrent dobbelt så stort som traditionelle sommerhuse med sine to badeværelser og ikke færre end fire soveværelser.I får plads til mange gæster på samme tid og mulighed for at bruge huset til udlejning. Udover de mange sovepladser og lækre badeværelser er her et stort opholdsrum med stue og køkken i åben forbindelse og flere døre ud til terrasseområderne, herunder stueudgang til den overdækkede terrasse, der ligger i hjørnet af huset, så her også er læ. Der er ligeledes dør ud fra både det ene værelse og det ene badeværelse.Huset fremstår i en smagfuld og farveafstemt stil, så det hele udgør en visuel enhed. Her er ligeledes Troldtekt-lofter, så akustikken er behagelig i de højloftede rum med loft til kip. I vil også bemærke, at der er stort fokus på lækre badeforhold på terrassen med både bassiner og bruser.Strandene ved sommerhuset er kendetegnet ved i den grad at være børnevenlige. Vandet bliver kun langsomt dybere og dybere, så det ikke er så overvældende for de mindste, men tværtimod en ren fryd at lege i vandkanten. For de større børn og de voksne er der også mulighed for at benytte badebroerne. Og hele familien kan nyde opholdet på stranden med det fine sand og de langstrakte vidder. Kelstrup Strand er 450 meter lang og op til femten meter bred, ligesom der er flere andre strande på kystlinjen.Tæt ved Kelstrup er der også mulighed for at opleve den enestående natur på cykleture eller gåture. I kan besøge Haderslev Tunneldal, hvor der findes adskillige stier med afmærkede vandreruter, og til Kelstrup Plantage der byder på spændende landskabstyper og en gravplads med en hel del tuegrave fra bronzealderen og jernalderen. I har heller ikke så langt til centrum af Haderslev, som ligger blot elleve kilometer fra sommerhuset….