Beskrivelse
Nyere halvt dobbelthus i Harlev
På Ketting Parkvej 219 i Harlev vest for Aarhus finder I dette nyere halve dobbelthus, der ikke alene præsenterer sig med en god beliggenhed tæt på hverdagens gøremål, men som også byder på en god og veltilrettelagt planløsning i et plan. Velkommen til.Fra jeres fremtidige adresse kan I se frem til korte afstande til stort set alt, I kunne tænkes at få brug for. Skole og pasningstilbud nås inden for en radius af omtrent en kilometer, og nogenlunde samme distance skal I tilbagelægge, når det drejer sig om indkøb og idrætsfaciliteter. Offentlig transport er lige ved hånden, og endelig skal den pendlervenlige rejsetid til Aarhus fremhæves.Huset blev opført i 2016, og allerede udefra toner det frem med en pæn facade. Den er udført i sandfarvede sten, og hertil står det mørke tag og de mørke vinduesrammer flot. Inden døre ankommer I til en bolig på 106 kvadratmeter, hvor den rummelige stue og det fine køkken-alrum udgør midtpunkterne. I stuen bemærkes især det rige lysindfald, der modtages gennem de høje, brede vinduer, og i køkkenet er de hvide skabselementer ledsaget af rigelig plads til et stort spisebord.Det resterende af hjemmet er allokeret til tre værelser, hvoraf det oplagte forældresoveværelse er forsynet med et walk-through-closet. Det hele afrundes af et badeværelse og entréen, som tillige tjener som fordelingsgang.Umiddelbart foran stuen og køkkenet har I en skøn, sydvendt terrasse. Her kan I sidde godt og ugeneret, mens den grønne del af haven er yderst nem at passe. Fortil findes en carport og godt skur.Lyder det som noget for jer? Så kontakt os allerede i dag på 8694 4848 for en fremvisning eller yderligere information….