Beskrivelse
Rækkebolig i 3 forskudte plan med skøn udsigt – overtag i morgen.
Beliggende i det attraktive Bøgeskov Høvej finder du denne rækkebolig i forskudte plan og med en helt fantastisk udsigt over det grønne område og kig ind til Aarhus by.
Boligen er beliggende i rolige og grønne omgivelser med veludbygget stisystem og legeplads lige udenfor, hvor snak og godt naboskab kan udfolde sig. Derudover er der kort afstand til indkøb, offentlig transport samt den skønne natur ved Brabrandsøen og -stien.
Velkommen i præsentabel entré med adgang til fint, hvidt køkken med plads til lille spidsebord samt i delvist åben forbindelse til stuen. I stueplanen findes boligens første, rummelige værelse på venstre hånd.
Et par trin højere oppe findes den skønne og lyse stue med loft til kip med ovenlys, og vinduespartier mod sydvest med udgang til have og hyggelig solterrasse.
Fint og velintegreret trappeløb fører dig på 1. sal, hvor oprindeligt badeværelse med fint ovenlys, brus og og vaskesøjle, er at finde. Derudover indeholder 1. salen 2 gode værelser med udgang til gennemgående altan med pragtfuld udsigt over skov og Aarhus by. Udsigten er betagende og vil helt sikkert indbyde til længere ophold på altanen.
Sidst men ikke mindst har man til huset en skøn forhave samt carport med redskabsrum. Rækkehuset er perfekt til jer der søger en bolig uden for meget vedligehold, og samtidig en beliggenhed tæt på grønne område, hvor du stadig er tæt på byens liv….