Beskrivelse
Fint byhus centralt i Svenstrup
Åbent hus med tilmeldingskrav 18/4 – klik på billede –
Man ankommer til villaen og kan parkere sin bil i indkørslen lige ved siden af hoveddøren. Boligen er beliggende i et hyggeligt område, hvor man er i gåafstand til det meste. Velkommen indenfor i en rigtig hyggelig entré, hvor man fint kan tage imod sine gæster. Fra entréen er der adgang til et flot lyst køkken med spiseplads. Dette er i forlængelse med stuen, men alligevel på en god måde så børnene også kan sidde ugeneret uden forstyrrelse fra forældrene. I stueplan finder vi desuden husets badeværelse, dog med god plads, 2 gode store værelser og et mindre bryggers/baggang med direkte udgang til haven.
På huset første sal er der en kæmpe stue med et virkelig godt lysindfald samt et ekstra værelse. Hvis dette ikke ønskes, kan man med fordel lave et ekstra toilet og to gode værelser yderligere.
Huset er placeret virkelig godt på grunden, så man får en stor dejlig lukket have med masser af plads, som børnene kan boltre sig på. Her er god plads til trampolin, legestativ og boldspil. I haven er der ikke kun tænkt på børnene – der er også en stor terrasse, hvor de voksne kan nyde den danske sommer og alle de grillaftener, som vi forhåbentligt går i møde. Dog skal man bemærke at træ-terrassen har minimum levetid og man derfor må forvente udgifter hertil.
Til huset følger desuden en mindre garage samt et skur/udhus….