Skovhusevej 3, 4720 Præstø

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Moderne landvilla med klassiske træk i naturskønne omgivelser nær Præstø

Akkurat udenfor Præstø ligger denne elegante villa, som drager fordel af de naturskønne omgivelser og den frie udsigt over åbne vidder og skov. Ejendommen er gennemrenoveret og ombygget i 2007, og således er den spækket med lys og tidssvarende faciliteter af udsøgt kvalitet. Boligarealet er på 259 kvadratmeter, og dertil hører en rummelig dobbeltgarage, ligesom der er perfekte forhold for at have egen virksomhed i det imponerende lokale over garagen. Haven er ligeledes indbydende. Her er tale om et fristed på landet, som samtidig er placeret nær vandet og alle byens bekvemmeligheder.Herskabelige anerEjendommen fremtræder med høje, hvide gavle ud til vejen, og arkitektoniske detaljer såsom den dekorative gesims, ruder med sprosser i forskellige variationer og zinkinddækninger giver bygningen en helt særlig karakter, der henleder tankerne på de klassiske patriciervillaer. Saddeltaget består af glaseret, sort tegl. Ved ankomst ses også den dobbelte indkørsel med skærver, som overgår til brostensbelægning i tilknytning til bebyggelsen og de to porte i garagebygningen. I garagen er der plads til både biler, motorcykler og hobbygrej.Inden døre fortsætter det velgjorte udtryk. Man træder ind i et hus, som i høj grad er integreret med naturen, hvor vældige glaspartier løfter sløret for udsigten, ligesom sollyset strømmer frit på tværs af boligen. Stueetagen er allokeret til boligens primære samlingssted i form af køkken-alrummet, der med lethed rummer både køkken, spisestue og dagligstue i ét sammenhængende miljø, hvilket endvidere er indrettet i forskudte niveauer. Her er hovedattraktionen utvivlsomt den store, runde karnap, hvor lyset er som intet andet sted i hjemmet. Køkkenet fra Invita er designet med hvide, grebsfrie fronter toppet af en stenbordplade i lys beige, som er gennemgående i samtlige vindueskarme.Dernæst byder stueetagen på et badeværelse, spisekammer og et bryggers, og på førstesalen er der tre værelser samt yderligere et badeværelse foruden det anseelige rum med loft til kip og gavlvinduer i begge ender. Dette lokale er oplagt til alskens erhverv, eftersom det også har egen indgang via trappen på bagsiden af garagebygningen. Fra førstesalen er der tillige kig til Præstø Fjord.Udeliv og nærmiljøHaven er anlagt som skovhave og er blevet til over de seneste seks år. Der er sat store stedsegrønne buske og høje træer, således at man får fornemmelsen af en gammel have med et opvokset planteliv. Der er samtidig et dejligt udsyn til skoven på nabogrunden. Langs huset er der ydermere solrige og læfulde terrassemiljøer, og man træder direkte ud på den buede stenterrasse af chaussésten via stuen.Foruden marker ligger ejendommen tæt på skov, som danner en fortrinlig ramme om gåture. Samtidig tilgodeses hverdagen af nærliggende fornødenheder i Præstø, hvor der er alt, hvad en børnefamilie har brug for, og byen er også et mindre mekka for handlende, turister, iværksættere og andre ildsjæle, der besøger eller bosætter sig i byen. Præstø nyder derudover godt af beliggenheden ved vandet, hvor havnemiljøet med lystbåde, sejlklub, caféer og ishus breder sig langs med kysten. Her er tilmed et stykke med sandstrand til sommerens dukkerter, og i nærområdet venter masser af spektakulær, kystnær natur i øvrigt.Liebhaver…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Skovhusevej 3 , 4720 Præstø5.795.000 kr.20.132 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.554 kr/mdrVillaEnergimærke: A2010Størrelse: 259 ㎡Grund: 1501 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1928