Beskrivelse
Veldisponeret familievilla attraktivt beliggende på stille og lukket vej.
Nu udbydes denne skønne familievilla til salg. Den er særdeles veldisponeret og har en dejlig ugeneret have.
Villaen ligger på en lukket, rolig vej hvor der via lukkede stisystemer er adgang til skoler, institutioner, fritidsinteresser, indkøb og skøn natur. En kortere cykeltur og du er ved S-station, som tager dig direkte til København.
Du bydes velkommen via en stor lys entré med adgang til gæstetoilet. Dernæst husets hjerte et lyst og flot kun 7 år gammelt køkken/alrum. Herfra er der udgang til den flotte sydvendte træterrasse som er nybygget. Den store stue har også udgang til den sydvendte terrasse. ?Desuden en forældreafdeling med et større soveværelse med skabsvæg og stort badeværelse. I den anden ende af huset findes ungdoms/børneafdelingen med 3 værelser samt badeværelse.
Fra entreén er der nedgang til den 90 m2 store kælder, som i dag bliver brugt til spille/gildesal og vaskerum. Huset er løbende vedligeholdt, her kan nævnes nyere tag fra 2016.
Ejendommen har en dejlig have, hvor du har solen hele dagen. Haven er særdeles ugeneret med flot beplantning, frugttræer og græsplæne.
Ejendommen fuldendes med den store garage som er fuldmuret, isoleret og med ovenlysvindue.
?Vi glæder os til at fremvise denne villa. Ring til os på 44494444 og book en fremvisning (vi kan træffes alle ugens dage ml. 8-22)….