Beskrivelse
På en stille, lukket vej i det nordlige Brønderslev bliver I mødt af denne spændende, arkitekttegnede villa. Her er loft til kip, flotte lysindfald og plads til familielivet med separate værelsesafdelinger og store, lyse opholdsrum. Læg dertil en flot, opvokset have. Boligen er centreret omkring det enorme opholdsmiljø, hvor køkken-alrummet og stuen er udført i et åbent rumforløb. Vinduespartierne sørger for et gennemtrængende lysindfald, mens det smukke, kipførte loft understreger den luftige atmosfære. Køkkenet er stilrent med hvide skabselementer, og spisebordet arrangeres under ovenlysvinduerne. Stuen prydes af en muret brændeovn. I den ene ende af boligen har I et oplagt forældresoveværelse med eget badeværelse, mens den modsatte ende udgør en regulær børneafdeling med to værelser, et gennemgangsværelse og et badeværelse. Dertil kommer et bryggers, som har egen indgang, og endelig kan I se frem til en yderst anvendelig kælder. Haven er utrolig velpasset, og en flot, flisebelagt indkørsel leder jer til carporten, som har et tilhørende skur. Glæd jer også til at nyde solen på det sydvestvendte terrassemiljø, der afskærmes af læmur. I bosætter jer ud til Ådalen med grønne omgivelser og stisystemer, og fra adressen er der kort afstand til Grindsted Plantage og Rhododendronparken. Skolebørnene sendes trygt afsted mod Hedegårdsskolen, mens de små nemt afleveres i daginstitution. I er også tæt på indkøbsmuligheder, og endelig er der gode togforbindelser samt nem adgang til Hjørring og Aalborg. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag….