Beskrivelse
Smuk patriciervilla i Hunderupkvarteret
Blikket drages af originale finesser i særklasse i denne herskabelige patriciervilla. Planløsningen er attraktiv med fire værelser på 1. sal og et dragende opholdsmiljø, mens udearealet matcher den klassiske stil og charme, som hjemmet besidder. Hertil kommer selvfølgelig det forrygende nærmiljø med en placering midt i Hunderupkvarteret. Kombinationen er sublim.Lad øjnene vandre hen over det originale plankegulv, op langs paneler, radiatorskjulere og sprossede vinduer mod loftets forrygende udsmykning af detaljeret stukkatur. Disse æstetiske træk vidner om en særlig byggeskik, og der suppleres tilmed af fyldningsdøre med facetslebne glas. Ejendommen har været hjemsted for Fyns Kunstakademi i 25 år frem til 1984.Gulvene er afhøvlet i 2018 i stueplan, og her træder de fire stuer en suite frem som et særligt trækplaster. Den ene stue bades i lys fra karnappen, mens en anden har et yndigt dørparti til havestuen, hvor lys absolut også er et tema. Videre findes det klassiske køkken fra Unoform.På første sal møder man de fire værelser, hvoraf to er i forlængelse af hinanden, og det ene er således ideelt til et walk-in-closet, men der kan også skabes separat adgang fra gangen til alle værelser. Soveværelset har udgang til den store altan. Endnu et værelse har altandør, og endelig forefindes et badeværelse og et gæstetoilet. Badeværelset er moderniseret i lækker stil med Philippe Starck-badekar, to håndvaske samt armatur af mærket Hansgrohe Axor. Gæstetoilettet er holdt i den originale stil og har bl.a. velfungerende “træk og slip”.Til slut opleves den fulde kælder, der har gulvvarme i flere rum. Arealet besidder et gæstetoilet, et bryggers og tre disponible rum, hvoraf det ene gavner af karnappen.I haven er der tilsvarende værnet om elegancen med det fine hegn i forhaven og indkørslens brosten. Bemærk i øvrigt, at der er klargjort til opladning af elbil. I baghaven er der en fliseterrasse i rådhusmønster, og hertil kommer den store træterrasse, der er anlagt i 2020. Vinduerne er malet udvendigt i 2022.Hunderupkvarterets popularitet skyldes i særdeleshed den centrale placering i forhold til byen, naturen, dagligdagens behov og et væld af aktiviteter til fritiden. I vestlig retning har man adgang til diverse sportsfaciliteter såvel som stier langs Odense Å, der eksempelvis leder til Odense Zoo og Fruens Bøge i syd eller til Munke Mose mod nord. Tilsvarende er bymidten let tilgængelig, og i hverdagen vil det glæde, at der er gåafstand til daginstitution og Sct. Knuds Gymnasium, mens man kan cykle eller gå til skole og indkøb….