Beskrivelse
Flot 2 værelses med altan
Nu udbyder vi en toværelses lejlighed i Emdrup, der har en skøn østvendt altan med udsigt. Her vil I bo med kort afstand til offentlig transport og de daglige indkøb, og lejligheden er særdeles attraktiv for jer, der gerne vil være tæt på København, men stadig ønsker at bo i fredelige omgivelser.Lejligheden er flot indrettet i stue, entre og stort soveværelse. Alt er velholdt og lækkert. Køkkenet træder især frem med hvide elementer i en moderne stil og her er selvfølgelig alt i hårde hvidevarer. Stuen er åben mod altan med plads til både sofaarrangement og spisebord, og der kommer et dejligt lys ind i lejligheden fra vinduespartiet ud mod altanen. Lejlighedens badeværelse er ligeledes velholdt; her finder I en separat bruseniche. Ejendommen er opført i 1973 med et dejligt haveanlæg i gården, hvor mindre haver blander sig med områder, der er dedikeret til borde og bænke. Her vil det være oplagt at holde grill-aften i sommermånederne, hvis ikke festlighederne skal foregå i mindre skala på lejlighedens altan, hvorfra I kan nyde udsigten over området. Der er afmærket flere parkeringsbåse foran ejendommen, så det er muligt at finde en parkeringsplads til bilen.Ejendommen tilhører en sund forening, og har for nyligt fået skiftet tag, al VVS og faldstammer. Område: I Emdrup finder I alt, hvad I har brug for i hverdagen. De daglige indkøb kan foretages inden for 550 meter, og Utterslev Mose befinder sig mod vest med mulighed for daglige gåture i naturskønne omgivelser. I har nem adgang til S-toget, der kan tage jer ind til Københavns Indre By, mens det også er muligt at hoppe på bussen. Den nærmeste folkeskole ligger 700 meter fra ejendommen, mens I kan finde en daginstitution inden for cirka en kilometer.Kontakt os gerne for en omvisning og vi glæder os til at vise jer lejligheden….