Beskrivelse
LYS LEJLIGHED UDEN BOPÆLSPLIGT OG MED P-PLADS
På Hauser Plads 16 udbydes nu en lys og indbydende lejlighed beliggende i et baghus, der er præget af både velholdte og klassiske elementer. Boligen er desuden uden bopælspligt, hvorfor I kan benytte den, lige som I ønsker.Hjemmet fordeler sig over 107 kvadratmeter og disponerer over en stue, to værelser, en gang, et badeværelse samt et køkken, der ligger i åben forbindelse med stuen.Hjemmets stue er det første, I stifter bekendtskab med, hvor der er plads til alle hverdagens og fritidslivets elementer: Og så kan I nemt udsmykke med behagelige sofaer. Derudover er stuen udstyret med en fransk altan samt udgang til den østvendte altan, så afslapningsområderne dermed bliver forlænget. I forlængelse af stuen er der plads til spisestue, som er i åben forbindelse med køkkenet, hvilket åbner sig op i et simpelt design med god plads til madlavningen. Her er alle nødvendigheder desuden installeret, da I, udover masser af skabe, får en opvaskemaskine og vinduer, hvor sidstnævnte giver et flot lysindfald. Begge soveværelser rummer muligheder for at indrette, som I vil, om det skal være med senge eller som kontor. Det ene værelse er derudover udstyret med endnu en fransk altan, så her er der altså masser af chancer for at nyde tilværelsen. Badeværelset er stort og holdt i et imponerende design med både vaskesøjle og separat bruseniche, mens I også får et vindue, der sørger for et sundt indeklima. Ejendommen giver jer brugsret til p-plads i gården, der desuden også er udsmykket med borde-bænkesæt og giver plads til at parkere cyklerne. Ejendommen daterer tilbage til 1832 og bærer altså på en del af Københavns historie. Dette markeres da også på den anden side af bygningen, hvor I finder hyggelige caféer og stemningsfyldte gader. Med denne placering er I tæt på alt det bedste fra Indre By, hvor kultur byder sig i form af Cinemateket, Rundetårn og Rosenborg Slot. I er selvfølgelig også kun 250 meter fra Kongens Have, så I hurtigt kan medbringe tæppe og slappe af eller bare gå ture blandt det grønne. Alle hverdagens behov er ligeledes dækket, da både offentlig transport, handlemuligheder og shopping ikke er langt fra boligen. Velkommen til!…