Søndersø Skovvej 98, 5471 Søndersø

Søndersøskov, sonderso skovvej 98 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Rummelig energioptimeret villa i landlige omgivelser – lige uden for Søndersø blot 15 km fra Odense Centrum.

Åbent hus med tilmeldingskrav 19/7 – klik på billede –

Masser af charme og god plads, såvel inde som ude. Dét er blandt de vigtigste komponenter, når denne velholdte, energioptimerede ejendom skal beskrives. Ejendommen ligger på en stor grund med en mindre fold med Poda el-hegn fra 2011. Selvom de landlige omgivelser byder på en grøn udsigt og højt til himlen, skal I ikke se mere end et par kilometer mod nordvest for at finde alle de vigtigste fornødenheder i Søndersø.

Den klassiske ejendom består af fire længer, hvoraf de tre rummer de 240 m2 bolig og den sidste byder på gode ekstra kvadratmeter til hobby eller opbevaring. At kunne bryste sig af Energimærke C er desuden en ganske imponerende præstation for en ejendom fra 1957, og det er da også kombinationen af det nyere tag fra 2013 og det dertilhørende solcelleanlæg, der kan tage en del af æren for den bedrift. Jordvarmeanlæg, efterisolering af loftet og nyere vinduer i 2020 hører dog også med til det samlede billede.

Det er selvsagt en bolig, der nok vil appellere til børnefamilien. Tre af de fem værelser er samlet i boligens ene ende, og med eget badeværelse foruden et fælles gennemgangsværelse er forholdene for familiens yngste medlemmer rigtig gode i denne afdeling. I den anden ende af huset ligger de to øvrige værelser. I finder også et badeværelse, boligens vaskerum og den mindste af de to stuer, som her er pejsestuen.

Den største stue udgør sammen med køkkenet det centrale opholdsrum. Det store landkøkken er flot opdateret med lyse, massive fyldningselementer og en flot bordplade i jatoba-træ. Stuen er stemningsfuld takket være den synlige bjælkekonstruktion, der giver det store opholdsrum lidt intimitet, men samtidig men masse lys fra de mange vinduer.

Med 5.625 m2 grund bliver plads heller ikke et problem udenfor, og haven er flot og frodig. Den kræver måske lidt arbejde, hvis den skal stå helt skarpt, men pas godt på valnøddetræerne og hindbærbuskene, når I går i gang. Desuden er der en mindre fold på en del af grunden, så et par små ponyer eller får kan I sagtens finde plads til. Til ejendommen hører også en stor rummelig carport, med plads til både bil og cykler.

Søndersø har gode indkøbsmuligheder foruden pasningstilbud og skole, men det bedste ved beliggenheden er sandsynligvis, at det blot tager et kvarter at køre til Odense. Så bliver det faktisk ikke meget mere bekvemt at flytte på landet.

Vi glæder os til at fremvise….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Søndersø Skovvej 98, 5471 Søndersø2.195.000 kr.8.574 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.333 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 240 ㎡Grund: 5625 ㎡Antal værelser: 8Opført i: 1957

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x