Beskrivelse
På rolig men alligevel yderst centralt beliggende vej, finder du denne velindrettede bolig med udsigt til Gammeldam. Det betyder samtidig, at du har en ugenert sydvendt terrasse, hvor der ligeledes er denne herlige udsigt. Villaen fremstår i ganske god stand – men stadig med mulighed for at sætte sit eget præg. Indretningen er god med 4 værelser, stue med separat spiseafdeling, med udgang til have og terrasse. Fra stue er der uhindret udkig med store panoramavinduer i den sydvendte gavl. Køkken med viktualierum, toilet, bryggers og badeværelse med bruseniche. Desuden er der integreret garage med port. Boligen ligger i gåafstand til børnehave, indkøb, skole, offentlig trafik, fantastisk natur m.m. Vi vil med glæde fremvise boligen….