Bülowsvej 37, 4583 Sjællands Odde

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Velkommen til Odsherred…

Velholdt fritidshus – godt beliggende ganske tæt på vandet og badebroen…

Vi har nu fornøjelsen at byde velkommen til dette hyggelige fritidshus på Bülowsvej 37 – her på skønne Sjællands Odde. Huset fremstår i flot og vedligeholdt stand med nyere tag, termovinduer og facader i træ. Huset er siden 2013 blevet renoveret med nye gulve, vægge, køkken og badeværelse. Opvarmningen sker med varmepumpe – suppleret med brændeovn. Fra huset er der ganske kort og blot 3 minutters gang til vandet via lille stille vej.

Vi byder indenfor via den store terrasse til husets rummelige entré med god plads til overtøjet og med fine garderobeskabe. Stort forældresoveværelse med skabsvæg. Fint bryggers med vaskemaskine (rummet har tidligere været et ekstra værelse og hvis man flytter vaskemaskinen kunne det nemt anvendes som værelse igen). Godt soveværelse. Flot nyere badeværelse med separat bruseniche, gulvvarme og skabsarrangement. Husets store spisekøkken byder på et flot hvidt køkken med masser af skabe og arbejdsplads. Spisepladsen i køkkenet har tidligere været et soveværelse og dette kunne nemt reetableres. Stuen ligger i umiddelbar forbindelse med køkkenet og stuen byder på store vinduesparter, hyggelig brændeovn og direkte udgang til overdækket terrasse og derfra til den store flotte terrasse. Huset fremstår i indflytningsklar stand – pænt og lyst med flotte massive plankegulve. Til huset findes en god garage og flere fine udhuse. Grunden er anlagt med plæne, fin randbeplantning og ikke mindst den store flotte træterrasse.

Som nævnt er der fra grunden kun få minutters gang til det lækre badevand i Sejerøbugten. I gåafstand finder vi ligeledes det lille nyåbnede bageri Tir samt Olgas spisehus. Fra huset er der en frisk cykeltur eller få minutter i bil til den hyggelige Havneby, hvor der foruden en stor og velassorteret Superbrugs og den populære Havnebyens Kaffebar findes den hyggelige autentiske havn med flere gode spisesteder (Den gyldne hane, Café Tunen og Noova) samt den populære fiskehandel.

Skal der handles i gårdbutik kan vi anbefale et besøg på Lønnebjerg, der producerer og sælger de flotte „Kastanjelys‟ og andre lækre ting, Kiosken, der af medier er beskrevet som et „delikatesseparadis‟ med vin og ost eller Birkemosegård, der særligt er kendt som leverandør af de bedste økologiske grøntsager til bedre restauranter i København. Odden byder selvfølgelig også på egen vingård, Ørnberg Vin, der i sommerhalvåret sælger de lokale druer fra gården. Et lille tip er at Ørnbergs rosé, dessert og hedvin alle tre har været kåret til Danmarks bedste. Skal man selv have hammeren op af lommen kan man på Odden handle i hele to byggemarkeder, Vestervang samt Byg & Bo.

Velkommen til „vores‟ Sjællands Odde….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Bülowsvej 37 , 4583 Sjællands Odde1.995.000 kr.17.671 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.148 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 103 ㎡Grund: 1275 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1989