Beskrivelse
Flot villa og en mindre bolig i haven, nær skoven i Lundegård
I Lundegård lidt uden for Præstø finder I denne flotte villa med en utrolig skøn første sal med en smuk udsigt til markerne. I haven ligger den anden, lidt mindre bolig. Hele herligheden er yderst velegnet til at man bosætter sig flere generationer. I overtager nøglerne til en flot bolig, der indenfor breder sig over en stueetage og en første sal. Her bliver I mødt af en lys og indbydende bolig, der i stueplan byder på et værelse, et badeværelse og et praktisk bryggers. Videre kommer I til det rummelige køkken, hvor elementerne er opstillet i en vinkel, og samtidig er der også de nødvendige hvidevarer til rådighed. Herude indrettes med en mindre spiseplads, mens der i stuen er rum til et større langbord og de komfortable møbler, der kan stå nær den stemningsskabende brændeovn. Fra stueetagen fører trappen jer op til førstesalen, hvorfra I kan tilgå et badeværelse med bruseniche. Derudover er der også tre værelser, som alle har yderst gode og brugbare størrelser.Den anden boligenhed fordeler sig over ét plan og fremtræder ligeledes i rigtig fin stil. Herinde træder I ind i entréen, som åbner op til værelset, som har dør til arealerne udenfor. Yderligere er der også et badeværelse, og sluttelig venter et køkken og en hyggelig stue med flere indretningsmuligheder.Jeres grund breder sig over 1.405 m2 og fremtræder idyllisk med udsigt til det åbne landskab. Rundt på matriklen er der både terrassemiljøer, græsplæne med forskellig beplantning samt en yderst charmerende havepavillon. Afslutningsvis skal beliggenheden fremhæves, da I med adresse på Skovhusevej 11 bliver bosat naturskønt med nærhed til skoven, som er det oplagte udflugtsmål for hele familien. Herudover er både skole, daginstitution og indkøbsmuligheder blot en kort køretur væk….