Beskrivelse
ARKITEKTTEGNET SOMMERHUS 400M FRA BADESTRAND
Sandslotte og svømmeture fylder sommerdagene, når I holder ferie bare 400 meter fra en virkelig lækker badestrand i Liseleje, hvor de lune aftener afsluttes på den overdækkede terrasse med lækkerier tilberedt i udekøkkenet. Jeres arkitekttegnede Johan Christensen-sommerhus fremstår også i flot stand med nyere tag, vinduer, brændeovn, varmepumpe og renoveret badeværelse. Foruden de to værelser er der et nyrenoveret udhus med en ekstra soveplads og et praktisk vaskerum, som I vil sætte pris på under længere ophold. Nærheden til vandet er bare en af mange herlighedsværdier, der følger med i købet af denne ferieoase, for I vil også elske stemningen i Liseleje by, hvor ishuset frister på varme dage, mens købmanden er klar med alt til grillmiddagen. Er I vilde med naturen, så pak kikkerten og kameraet i rygsækken og drag afsted mod Liseleje Plantage, hvor oplevelser i det fri venter. Der er også mulighed for at starte bilen og nå Asserbo Golf Klub eller besøge en af de omkringliggende sommerbyer, der summer af liv i de varme måneder. Solstråler og fuglefløjt tager imod jer, når I træder ud i haven, der er nem at holde med opvokset beplantning og græsplænen, som børnene kan indtage med fodbolden og legesagerne. Terrassen foran opholdsrummet samler jer, når de friske jordbær skal nydes med fløde og sukker, mens den overdækkede terrasse tilbyder en herlig stemning til en rolig læsestund, ligesom det er dejligt med udekøkkenet. Udhuset er en bonus, og teenageren vil elske at få lov at overnatte her, mens selve sommerhuset har den helt rigtige stemning, og så er det imponerende, hvor flot det er holdt. Der er loft til kip, så rumfornemmelsen i blandt andet opholdsrummet er noget særligt, og her har man forenet køkken, alrum og stue, så I kan samles på tværs af gøremål, mens havedøren slås op, så sommerbriserne kan strømme ind. Der står to værelser klar til børnenes køjeseng og jeres private helle, og endda er de godt fordelt med placeringen i hver ende af sommerhuset. Endelig har I et fint badeværelse med brus til de hurtige skyl efter strandturen….