Beskrivelse
Flot og stilfuld murermestervilla i god stand
Ejendommen Mølleborg er beliggende på Reberbanen 28 i den charmerende havneby Marstal. Den klassiske og stilfulde villa er oprindeligt opført i 1919, men er siden da renoveret og moderniseret, og ejendommen fremstår i dag i meget flot stand.Under det røde tegltag, der blev lagt i 2019, finder man en stor og indflytningsklar bolig på 200 m2. Heraf ligger de 110 m2 i stueplan, som udgøres af følgende:En smuk entré med trappe til førstesalen, et lyst køkkenalrum med gulvvarme og et pænt Sønderborg køkken, to stuer en suite med stuk og udgang til terrassen, et praktisk bryggers med gulvvarme og adgang fra både indkørsel og have samt et flot, nyere badeværelse med brus, gulvvarme og loft til kip. Førstesalens 90 m2 fordeles på følgende: En repos/fordelingsgang, et soveværelse med indbyggede skabe og balkon med udsigt til Marstal Bugten og Langeland, yderligere to værelser samt et mindre kammer med opgang til loftet, en lille mellemgang og endnu et badeværelse med brus.Ved siden af den flotte rødstensvilla finder man en carport med et tilstødende skur. Matriklens 472 m2 byder desuden på en hyggelig have med velanlagte terrasser og fine beplantninger.Søger man en klassisk og stilfuld kvalitetsbolig med god plads, så er Reberbanen 28 er en oplagt ejendom….