Beskrivelse
Lystejendom på ca. 3,6 ha beliggende nær Hornsyld by
Drømmer du om højt til himlen, plads til dine hobbyer, at kunne samle familier og venner uden nogensinde at løbe tør for plads. At have heste, køer eller får gående lige udenfor stuevinduet. At nyde solen gå op i øst med morgenkaffen og se den gå ned i vest med aftenkaffen. Alt sammen i ro og mag. MEEEEN sætter du også samtidig pris på at kunne nå til Horsens på 15 minutter og kun have 2 minutter på cykel ind til Hornsyld by, hvor du finder skole, børnehave, indkøb, svømmehal osv? Så skal du helt sikkert kigge med her. Ejendommen og dertilhørende bygninger er nemlig beliggende i naturskønne omgivelser utrolig tæt på Hornsyld by. Her kan du nyde freden og roen på landet samtidig med du har alle byens faciliteter lige ved hånden. Sælger har kunnet se ejendommens kæmpe potentiale og har derfor sat annekset fuldstændig i stand i 2022. Planen var at bruge det som en fantastisk gildesal, men annekset er nu i så fantastisk flot stand, at det bruges som beboelse. Annekset var en tidligere stald og den autentiske stil med de sprossede vinduer og de synlige hanebjælker vidner om oprindelsen og giver rummet og boligen et flot og råt udtryk. Udover det istandsatte anneks, så får du også her et stuehus på 94 kvm. Her er mulighederne mange. Med istandsættelse kunne det eksempelvis være til udlejning, liberalt erhverv eller andet. Vi sagde, at man på Nørremarksvej 18 ikke vil løbe tør for plads, og det mener vi. For udover anneks på 163 kvm og stuehus på 94 kvm så får du også udbygninger på 460 kvm i alt. En lade på 72 kvm, 244 kvm maskinhus og herudover 144 kvm staldbygning. Udover de mange bygninger med kæmpe potentiale, så har du også 3,6 ha lige uden for din hoveddør. Perfekt til at have dyr gående og nyde dem lige uden for dit stuevindue.Kort sagt, så er denne ejendom en perfekt mulighed for dig, som vil bo på landet, men tæt på byen, og nyder at have god plads omkring dig. Kontakt os i dag og vi viser dig rigtig gerne rundt på ejendommen….