Beskrivelse
Pragtfuld villa til den store familie – lukket vænge – stisystemer
Gedved bliver mere og mere eftertragtet – og er du en del af en stor familie – som lægger vægt på noget lyst, venligt og lækkert – så er der nok lige værd at kaste et blik på denne bolig. Vi befinder os i et stille, roligt og opvokset kvarter på et lukket og særdeles børnevenligt vænge. Der er stisystemer til alle dagligdagens fornødenheder og børn kan færdes trygt og sikkert i området. Gedved er desuden attraktivt på grund af det aktive foreningsliv – samt den korte afstand til motorvejen i såvel nord- som sydgående retning. Til huset hører en pragtfuld solfyldt, lukket og ugeneret have med mange hyggelige terrassearealer. INDRETNING:Bryggers med fjernvarme, klinker på gulvet og installation til vaskemaskine og tørretumbler – dejligt lyst køkken med god skabsplads og udgang til pragtfuld stor solfyldt terrasse – meget stor spisestue med trægulv og dejligt lysindfald fra det store vinduesparti – fra spisestuen er der videre adgang til stor opholdsstue ligeledes med udgang til den store træterrasse – forgang/entré – fint gæstetoilet med håndvask – dejligt lyst badeværelse med brusekabine, toilet samt håndvask i skabsarrangement – herudover rummer huset ikke mindre end 5 gode børneværelser samt et dejligt stort soveværelse med skabsvæg.Et dejligt lyst hus til den store familie – som gerne vil bo trygt og sikkert i rolige omgivelser….