Beskrivelse
Nu kan I blive de nye ejere af et helt særligt rækkehus, der byder på lækre indretningsdetaljer, stor udestue og en idyllisk have til solrige dage. En bolig for jer, der ønsker god kvalitet og alle moderne faciliteter, om I er et par, der trænger til mere plads, en lille børnefamilie eller et mere modent par, der ønsker at nyde otiummet her. Det hele kun en S-togstur fra København H – velkommen til!Boligen er fra 1967, men den er fra 2020 renoveret fra gulv til tag, inklusiv alle vinduer, og det kan ses! Alt fremstår velholdt og indbydende, og pæne gulve binder hjemmet sammen, mens samme smukke flisegulv går igen i både køkken, badeværelse og bryggers. Starter I rundturen i køkkenet, så møder I her et moderne og tidløst design, hvor hvide overflader og mørke bordplader kontrasterer hinanden, og her er der alt i hårde hvidevarer samt bord- og skabsplads nok til selv den største køkken-grejs-samler. I forlængelse heraf ligger et alrum med plads til langbord og videre en rummelig stue, hvor hele endevæggen er ét stort vinduesparti, der giver rummet det skønneste lysindfald og kig til haven. Herfra er der adgang til en anseelig udestue, der byder på lys, lys og mere lys samt direkte forbindelse til terrasse og have.De 118 kvadratmeters bolig byder desuden på to dejlige værelser, hvoraf det ene har eget walk-in samt et bryggers med vaskefaciliteter, et gæstetoilet og et badeværelse med separat brus og dobbelt-håndvask. I får desuden egen carport samt en nydelig og overskuelig have med græsplæne, bede og mange fine detaljer foruden en solrig og sydvendt terrasse.Alt det praktiske, man skal bruge i hverdagen, er på plads her i Vallensbæk, for på den anden side af gaden kan I klare de daglige indkøb, mens både skole og daginstitution findes indenfor gåafstand. Der er nem adgang til grønne gåture i hyggelige stisystemer, og så ligger Albertslund S-togsstation kun to kilometer væk, hvorfra der I med S-toget kan stå på København H på bare tyve minutter….