Beskrivelse
Søger I en roligt beliggende etplansvilla, der stadig har kort til byens skole og idrætsfaciliteter, skal I kigge med her. Hjemmet fremstår samtidig indflytningsklart med et flot, nyere køkken, så I ikke kommer til at mangle noget. Velkommen til Møllevangen 12!Villaen fordeler sig samlet over to bryggerser, tre soveværelser, køkken-alrum, badeværelse, gangareal og en stor stue. Her kan I hurtigt finde jer til rette, hvor de praktiske elementer kan forbeholdes det store bryggers. Her kan I nemt få plads til hverdagens fornødenheder og eventuelle hobbyelementer, mens vaskefaciliteterne fremstår yderst brugbare og tiltaler den travle families hverdag. Det andet bryggers kan med fordel udsmykkes som en fin gæsteentré, så det er bare om at lade fantasien flyde. Dette gør sig ligeledes gældende for hjemmets soveværelser, der kan benyttes efter behov, så om I ønsker krearum, beroligende soveværelser eller et eventuelt kontor, kan dette lade sig gøre. Badeværelset er veldisponeret med separat bruseniche og vindue til udluftning, mens et nydeligt design gør rengøring så let som en leg.Hjemmets knudepunkt bliver køkkenet og stuen, hvor førstnævnte præsenterer sig med modernitet i fokus. Dette rum er etableret i utroligt lækre og lyse materialer, så I kan kreere måltiderne med et smil på læben; grundet det store rum kan I samtidig udsmykke med en skøn spiseafdeling og dermed skabe et vaskeægte samtalekøkken. Samtalerne kan ligeledes flyde i stuen, hvor fokusset på samvær bidrager til hyggen. Den behagelige stemning bliver yderligere understreget af de imponerende vinduespartier, der lover jer et flot vue til haven.Bevæger I jer udenfor, kan I nyde den sydvendte og solrige terrasse til fulde, mens resten af haven er mulighedsrig med en stor plæne, flere skyggekroge, drivhus og generelt bare ugenerede rammer samt både et skur, en carport og en garage til de praktiske haveredskaber; I kan da også etablere et godt værksted!I befinder jer i attraktive omgivelser med hurtig tilgang til motorvejstilslutningen, mens distancen til Hirtshals by kun hedder et kvarter på cyklen. Helt lokalt kan alle hverdagens fornødenheder dækkes ind, hvad end det er den korte tur til skole, daginstitutioner eller offentlig transport. De naturrige gåture er ligeledes oplagte som beboere på denne adresse, hvor I kan gå langs markerne eller tage et smut til enten skov eller strand. Lyder det ikke dejligt?…