Beskrivelse
Sydfyn / Faaborg – købstadsidyl når det er bedst.
Smuk og charmerende udsigtsvilla i herskabelig stil, på hele 253 etagemeter, beliggende midt i hjertet af Faaborg by.Ejendommen er beliggende midt i hjertet af Faaborg, i en af de gamle og hyggelige stræder, hvor man i gåafstand fra ejendommen finder bl.a. Faaborgs idylliske havnemiljø med det nye havnebad, hvor der hele sommeren igennem er livlig aktivitet af farvestrålende lystsejlere, der benytter havnen som base for sejlture i det unikke sydfynske øhav hvor Lyø, Korshavn, Ærø, Skarø, Drejø. Hjortø, Svelmø og mange andre småøer ligger som perler på en snor. Endvidere gåafstand til alle byens andre faciliteter, butikker og den smukke natur ved “Sundsøen”, som kan nydes fra flere af ejendommens store og lyse rum.Velkommen til Klostergade 36. Her er højt til loftet, hvidt og tidløst inventar, hvide vægge, smukt trappeløb mellem etagerne og ikke mindst en helt igennem fantastisk stemning og atmosfære, som kun findes i de hyggelige herskabsvillaer! Ejendommen er nænsomt renoveret og fremstår i en yderst velholdt stand. Her er det virkelig lykkedes, at få de moderne faciliteter indpasses i en gammel og charmerende byejendom, uden at den oprindelige charme eller selve ejendommen lider skade.Villaen blev i år 1924 opført med sin enestående arkitektur og troner stadig stolt frem på Klostergade. Det æstetisk flotte ydre går igen indvendigt. Her bliver i budt velkommen i entréen, med den smukke gamle trappe til 1.salen. Endvidere findes opdateret badeværelse med bruseniche. Husets hjerterum, hvor hele familien kan samles, findes i det store opdaterede køkken-alrum, hvorfra udsigten kommer til din ret, med Sundsøens glimtende vand og det bakkede landskab. Fra køkkenet er der direkte adgang til udestuen med vinduer hele vejen rundt, klinkegulv med varme og som nemt kan bruges hele året efter eget ønske. Udover det store alrum, findes endnu en stue. 1.salen indeholder repos, stort soveværelse med god skabsplads – udsigten herfra, vil de fleste drømme om, at vågne op til. Endvidere to yderligere værelser og endnu et badeværelse, som indeholder kar, nyere skabsarrangement og det smukke originale terrazzogulv.Underetagen er højloftet, tør og i boligstandard – herfra kan man komme direkte ind fra den store garagebygning, udefra haven eller inde fra huset. Her findes flere gode rum, hvor der blandt andet kan nævnes gæsteværelse, værksted, gildesal, toilet, vaskerum og depot.Udvendigt byder den store indkørsel velkommen, med det smukke hus, i samspil med garagen, opført i samme stil. Bagtil er haven nem anlagt, med terrasse og hyggelig havepavillon, hvor kaffen kan nydes med venner og familie.Èn ganske særlig ejendom, som sjældent kommer til salg! Kontakt os allerede i dag på tlf. 6261 1616 for bookning af fremvisning, eller nærmere informationer om huset….