Hejreskov Alle 24, 3050 Humlebæk

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Stemningsfuld Humlebæk-villa med suveræn beliggenhed nær skov, strand, hav og kultur Stemningsfuld Humlebæk-villa med suveræn beliggenhed nær skov, s

Bolig og beliggenhed går her op i en højere enhed for jer, der både drømmer om et hjem med mulighed for at invitere mange gæster og samtidig at bo i omgivelser med meget rekreativt og kulturelt at byde på. Der er en lys og varm stemning i hele boligen, så den er hyggelig at opholde sig i, både i hverdagen og decideret fantastisk til familiesamlinger eller fester. Den store stue med ikke færre end seks dobbeltdøre ud til haven får inde og ude til at smelte sammen på vidunderlig vis. I kan sidde i en intim sofagruppe nær den smukke og atmosfæreskabende porcelænspejs og til andre lejligheder dække et langt bord, når hele familien og alle vennerne kommer forbi. I forlængelse af stuen ligger køkkenet, som også har sin egen dobbeltdør ud til en hyggelig terrasseplads. I den anden side af huset har I værelserne og et anneks med et suverænt godt lysindfald, så her vil være mulighed for at indrette verdens bedste kreative værksted. Det var oprindeligt skabt som atelier. Soveværelset er af god størrelse og med walk-in garderobe, ligesom her kun er få skridt til badeværelset og dør direkte ud til morgenterrassen. Desuden et børneværelse eller kontor ved siden af soveværelset. I kælderen er der badeværelse, vaskerum og et disponibelt rum med flere anvendelsesmuligheder. Her er desuden viktualierum og en krybekælder med masser af opbevaringsplads. Haven er velanlagt med flere terrasser, pæn beplantning og rosenlysthus, ligesom I får højbede, drivhus og et sikret hønsehus. De mange uderum er lige skønne for voksne og børn, så det vil være oplagt at bruge meget tid udenfor, både i hverdagen, når I hygger med den nære familie og på festdagene, når I slår telt op og lader inde- og udearealet smelte sammen til ét stort skønt sted. Boligen befinder sig på en lille hyggelig vej, så I har en stille og rolig hjemmebase. Der er kort afstand til områdets utallige faciliteter, hvor den ene er mere fantastisk end den anden. I kan gå tur i skoven om morgenen og ved Øresundskysten om aftenen eller måske aflægge roklubben et besøg. I weekenden er det oplagt at gå den korte gåtur til Louisiana, når I skal nyde verdenskunst og invitere jeres gæster på en kop kaffe i den vidunderlige museumshave. Der er også biograf i Humlebæk og kun kort afstand til de gode sager hos Aarstiderne eller til et lille torv med indkøbsmuligheder og andre faciliteter. På den praktiske side er det også rart med den korte afstand til togstation, så det er nemt at komme rundt med offentlig transport. Ellers kan man selv køre til København på cirka en halv time og til Helsingør på bare ti minutter. Børnene kan vælge mellem flere skoler i nærområdet, herunder privatskoler. Denne bolig har kort sagt en eventyrligt attraktiv beliggenhed….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Hejreskov Alle 24 , 3050 Humlebæk6.595.000 kr.37.176 kr/㎡Ejer Udgifter: 5.118 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 156 ㎡Grund: 1190 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1954