Beskrivelse
Stor ejendom i naturskønne omgivelser på Sydfyn
Omgivet af den Sydfynske natur og landlige idyl står dette stråtækte bindingsværkshus på en fantastisk grund med mose, eng, mark og have lige ned til Vejstrup Å. Den godt 4,5 hektar store matrikel er helt ideel for naturelskeren, jægeren og jer, som drømmer om et hobbylandbrug. Udearealerne er utroligt skønne med et utal af gamle, velvoksne træer, der skyder op mod himlen. Der er heller ikke langt mellem ejendommen og åen, der fredeligt bugter sig på tværs af grunden. Glæd jer til en solrig fliseterrasse, som inviterer til afslapning og en stille stund med eftermiddagskaffen, mens de mange tusindvis af kvadratmeter jordtilliggende kan få selskab af afgrøder, vilde blomster, eller hvad I nu drømmer om. Stuehuset er opført af sælger i 1976/1977 og er opført hvor den oprindelige ejendom fra 1845 lå, så bindingsværk og stråtag er fra opførelsen af det nuværende hus. Inden døre ses endvidere synlige loftsbjælker, der bryder med trælofterne. Hoveddøren tager sig enormt flot ud, og i entréen kan I heller ikke undgå at bemærke vindeltrappen, der er udført på utrolig smuk vis. Stueplanet består af et køkken-alrum og en stor, tilstødende vinkelstue, som kan huse mange gæster ad gangen. Derudover finder I et værelse, to badeværelser, et fyrrum og et bryggers. Følg det elegante trappeforløb op på førstesalen, hvor endnu tre værelser udfolder sig. Der er seværdigheder nok på egen grund, men når hverdagen kalder, er det godt, der kun er omtrent fem kilometer til skole, daginstitution, indkøbsmuligheder og en lang række fritidsaktiviteter. Kontakt os for en fremvisning og oplev de storslåede omgivelser….