Beskrivelse
I det gamle fiskerleje i Torø Huse ligger denne store, nyere villa og venter på at blive jeres. Ejendommen, der er opført i 2008, har 280 m2 fordelt over halvandet plan, mens der udenfor er en skøn grund på hele 2.183 m2, hvorfra I kan nyde den dejlige udsigt, der omkranser jer.I bliver bosat på Ålevejen 7, som er en lukket og rolig vej, ikke langt fra vandet og de flotte omgivelser her. Derudover er hverdagens gøremål herunder skole, daginstitution og indkøbsmuligheder alt sammen under fire kilometer væk. Jeres kommende hjem fremtræder nydelig med murstensfacade, mørke vinduesrammer, døre og tag. Ved ankomst parkeres bilen i den dobbelte carport, og herefter er der adgang til det rummelige bryggers med opbevaringsplads og mulighed for at tilslutte vaskefaciliteterne. Videre har denne etage tre brugbare værelser samt to badeværelser, mens de resterende kvadratmeter er dedikeret til det samlede opholdsrum med køkken og stue ud i et. Køkkenet præsenterer sig stilrent med hvide, grebsfrie fronter, der flot toppes af en mørk bordplade, og her er loftet ført til kip, som skaber en rummelig og indbydende atmosfære. Videre fører trappen jer op til førstesalens stue, der gemmer på flere indretningsmuligheder. Fra stuen tilgås et stort værelse, mens der modsat er udgang til en skøn, lukket altan, hvor brede vinduespartier giver jer det mest betagende vue til Lillebælt og den flotte natur omkring jer.Udenfor får I glæde af en dejlig og velanlagt matrikel, hvor I kan opholde jer på den skønne terrasse mod syd, som er delvist overdækket. Derudover får I også glæde af græsplænen, der prydes af forskellige beplantning, som tilsammen giver jer fantastiske arealer at bruge tiden i….