Beskrivelse
Beskrivelse
Charmerende penthouselejlighed på 161 etagemeter (BBR: 111 m2) midt i det evigt charmerende Latinerkvarteret – beliggende i de to øverste etager af fredet ejendom fra 1802. Helt ekstraordinært lækkert gårdmiljø, der strækker sig mellem Teglgårdsstræde, Sankt Peder Stræde og Nørre Voldgade – et uderum af dimensioner midt i det ældste af København, arrangeret over et bredt varieret udvalg af haverum, urtehaver, rosenbede, frugttræer og opholdssteder, der følger ønsket om sol eller skygge igennem hele dagen. Kvarteret har sine egne fine fortællinger, der går århundreder tilbage i den Københavns historie – vigtig både i forhold til vores kulturhistorie, arkitektur og byens udvikling, hvor Sankt Petri Kirke (Den Tyske Kirke) nok har været den største kontrast til latinerkvarterets ellers noget brogede historie. I dag vel det mest hippe kvarter i hovedstaden – i hvert fald ubetinget et af de skønneste. Fyldt med caféer, restauranter og moderigtige tøj- og smykkebutikker. Fyldt med historiske ejendomme og brostenbelagte stræder – og ikke mindst, fyldt med forskellighed, smil og god energi. Midt i centrum. Lige ved Ørstedsparken, Torvehallerne, Metro, Strøget og de små stræder ind til Centrum og til Vesterbro. Indretning: Entré til stort, smagfuldt indrettet køkken alrum i ét med spisestue og trappe til lejlighedens øverste plan. Opholdsstue, badeværelse og yderligere to skønne soveværelser. Lejlighedens 2. plan fordeler repos og to disponible rum, hvor det ene i dage er indrettet som stort soveværelse med kig til stjernerne igennem rækken af tagvinduer – det andet som walk in. En suveræn lejlighed på toppen af toppen, der elegant balancerer byens historie med moderne boligkomfort, og som i enhver henseende byder sine nye ejere velkommen til en helt særlig perle, der både tilbyder fred og ro øverst oppe i ejendommen, og stille stunder i det dejligste haverum, samtidig med at man bor helt centralt i byen.; …