Amagerbrogade 261B 0-th, 2300 København S

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Denne 3Ver på Amagerbrogade 261B har flere fortrin og ikke mindst for dig, der gerne vil bo tæt på storbyens urbane intensitet, men som foretrækker at have det mere fredeligt og grønt i det hjemlige. Lejligheden holder til på en strækning af Amagerbrogade, hvor pulsen er lav sammenlignet med tættere ind mod City. Til den ene side har 3Veren en stribe af gadens træer. Til den anden side er der kig til én af Amagers skjulte skatte; Et fællesområde, som ligger afskærmet bag rødstensejendomme. Et område, kun få kender, men som er denne lejligheds baghave. Velpasset og indbydende. Anlagt med glade græsplæner, legeplads og flere terrasser. Kæmpestort – på størrelse med en fodboldbane. I sagens natur åben for solen fra morgen til aften. Med masser af lys, luft og grøn ro lige uden for lejlighedens vinduer.I nabolaget omkring lejligheden er der supermarkeder, specialforretninger, spisesteder og kaffebarer. I sidegaderne til Amagerbrogade er der gratis parkering. Såvel fælleden som strandparken er inden for rækkevidde. Og når storbyen kalder – ja, så kører busserne hyppigt til Københavns centrum på et kvarter. Via Amagerbrogades brede cykelstier klares cykelturen lige så hurtigt.Den hyggelige og klassiske københavnerstil er værd at bemærke, men til lejlighedens fortrin hører også en rigtig god fordeling af kvadratmeterne.Entréen tager pænt imod og fordeler fornuftigt til alle rum i hjemmet. Det gælder køkkenet, der kan indrettes med spiseplads til hverdagens måltider. (Til den praktiske side er køkkenet udstyret med en kombi-maskine til vask og tørring af tøjet.) Det gælder stuen, der er usædvanligt lys, fordi der lige her ikke er noget byggeri overfor. Dagslyset fra vest kommer i store mængder. Selv solnedgangens farvespil på himlen over Amager kan opleves, når man sidder i stuens sofa. Den gode rumdeling fortsætter med de to værelser, der begge er selvstændige. Lejligheden kan med andre ord deles med en ven eller en logerende, hvis det ønskes….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Amagerbrogade 261B 0-th, 2300 København S2.495.000 kr.35.141 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.716 kr/mdrEjerlejlighedEnergimærke: CStørrelse: 71 ㎡Grund: 0 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1938