Beskrivelse
GENNEMRENOVERET ETPLANSVILLA MED KIG TIL SKOVEN
INDRETNINGKvalitet, funktionalitet og æstetik går hånd i hånd på Følfodvej 12. Her udbyder vi nemlig nu en klassisk og gedigen 60er-villa, der er renoveret fra A-Z, og er dermed helt uden sidestykke – dette er kort fortalt en bolig, der er ideel for den kompromisløse køber.Boligen fordeler sig over 171 veldisponerede kvadratmeter, og planløsningen er udnyttet til perfektion uden nogen former for spildplads. Hjemmet fordeler sig over en åben entré med skabsvæg, fire regulære og møblerbare værelser, et stort og praktisk bryggers, to luksuriøse badeværelser, et gæstetoilet samt flere imponerende opholdsrum med plads til, at hverdagslivet kan udfolde sig i fantastiske rammer. Der er nemlig både køkken-alrum, stue, samt en udestue på yderligere 20 m2, som er helt unik og skal opleves med egne øjne. Fra start til slut er hjemmet spækket med eksklusive og praktiske finesser; det gælder eksempelvis sildebensparketgulve, ovenlysvinduer, indbyggede loftspots og stilrent interiør, mens køkkenet står med luksuriøse detaljer såsom indbygget vinkøleskab og kogeplade med emfang.EJENDOMVillaen ligger på et lukket boligvænge, og den er helt nøjagtigt opført i 1969, hvilket hverken er til at se ude eller inde – som tidligere nævnt er denne ejendom nemlig totalrenoveret. Den 741 kvadratmeter store matrikel er anlagt med carport, skur og en solrig have, hvor I er sikret et skønt udeliv. Her kan vi fremhæve de store, hyggelige og solrige terrasseområder, hvor I kan se hen til skovens trækroner.OMRÅDEI bosætter jer på en hyggelig adresse, og det her nabolag består af små villaveje, lukkede stisystemer og grønne arealer med legepladser. I en radius af 1000 meter har I både skole, SFO, daginstitutioner og fritidsaktiviteter, og der er ligeledes kort til Netto, 365discount, tankstation og takeaway. Det tager mindre end 10 minutter at cykle ind til Køges hyggelige midtpunkt med havn, kultur og handelsliv, og som prikken over iet har pendleren nem og hurtig adgang til offentlig transport såvel som motorvejen….