Beskrivelse
Dejlig villa i Karlshøj/Tappernøje
Karlshøj er en lille og rolig landsby beliggende lidt nord for Tappernøje og med kun 10 minutters kørsel til Rønnede og motorvejstilkørslen mod København og Rødby. Der er kun et par km. til Korskildeskolen i Brøderup og moderne Coop365 supermarked.
Huset er inden for de senere år blevet delvist moderniseret med nyt flot køkken og hvor næsten alle vinduer er udskiftet. Fremhæves skal også husets tag, som er udskiftet til et solidt og flot glaseret tegltag. Til ejendommen hører en god muret garage på 58 kvm jf. BBR.
Huset ligger på en stor grund på 1.660 kvm bestående af en stor flisebelagt parkeringsplads foran huset og en dejlig ugenert og sydvendt have med nyanlagt træterrasse.
Boligarealet er på ikke mindre end 254 kvm. (jf. BBR), men heraf ligger 104 kvm. på 1. sal, som ikke er udnyttet, dvs. ikke indrettet til bolig. Men 1. salen er gjort klar, dvs. der er isoleret ud mod taget og kun gulve og indretning af værelser mv. mangler.
Boligen indeholder en entré med adgang til husets badeværelse, til det flotte køkken samt til et værelse med gennemgang til endnu et værelse. Dette kan jf. plantegningen let ændres, hvis man ønsker værelse uden gennemgang. Dejlig lys og rummelig opholdsstue med udgang til terrassen og med oplagt plads til opsætning af trappe til 1. sal, når/hvis denne ønskes anvendt til beboelse. Baggang med adgang til yderligere 2 værelser samt med trappe ned til kælderen. Kælderen fremstår tør og er meget anvendelig. Den består af en et trapperum, et vaskerum og et ca. 15 kvm. stort disponibelt rum, hvor naturgasinstallation er opsat.
En god og solid villa, som den kommende ejer også har mulighed for at sætte sit præg på ved indretning af 1. sal….