Beskrivelse
Romantisk og totalt nyistandsat, idyllisk og praktisk
Åbent hus med tilmeldingskrav 30/4 – klik på billede –
Idyllisk beliggenhed med stemningsfyldt ugeneret have omkranset af fin gammel beplantning, her i det fredfyldte Dronninggårdskvarter mellem Holte Midtpunkt, Kollelev Mose og Næsseskoven/Furesøen.
Totalt nyistandsat igennem 2022 med bl.a. gulvvarme overalt, nye energiruder og luft til vand varmepumpe, så her nu er Energimærke A2010. Og naturligvis nye badeværelser, nyt køkken, alle overflader, etc. samt tillige gennemrenoveret annex med ekstra badeværelse. Alt i toplækker indbydende stil og kvalitet.
Romantisk bolig som rammerne om familien. Stråler smukt ved ankomst med fin gårdsplads bundet sammen med annexet. Charme som et billedskønt landsted med bindingsværk, småsprossede vinduer, finurlige fremspring i facaderne, havemur med åbning til haven, stort indgangsparti som hævet terrasse delvist overdækket, o.m.m.
Praktisk planløsning til alle hverdagens nødvendigheder med 3 soveværelser på 1. sal, mange indbyggede skabe, 2 badeværelser + gæstetoilet (i stueplan), åbent køkken/alrum og opholdsstue miljø med masser af plads til gæster, lyst og indbydende perfekt bryggers med indgang ved siden af hoveddøren samt videre direkte til køkkenet, stor træterrasse med eftermiddags- og aftensol med plads til både loungemøbler og det store spisebord, super funktionelt og topisoleret annex med 2 rum til teenagere, gæster, hjemmekontor, etc. med badeværelse med gulvvarme.
Villaen indeholder: Ankomst i herskabelig hall med flot trappeløb til 1. sal, adgang til gæstetoilet samt indbyggede skabe. Smukt og funktionelt opholds- og spisestue i ét stort åbent rum samt i åben forbindelse til køkkenet. Der er fin karnap og åben forbindelse til bibliotek/kontor samt 3 store dørpartier ud til terrassen og haven. Praktisk at det store rum er fordelt som vinkelrum, så der kan skabes lidt afstand mellem køkken og opholdsstue samtidig med, at man har hyggen ved at være i samme rum. Endvidere også mulighed for nemt at udvide spisestuen, så der kan dækkes op til 20-30 gæster. Smukke vindues- og dørpartier, højt til loftet, høje paneler, brede egetræs plankegulve, mv.
Snedkerkøkken fra Kolon med fingertappede skuffer, marmor bordplade og messingbordplade ved køkkenøen. Bryggers/grovkøkken med køkkenvask, vaskemaskine og tørretumbler samt skabsplads.
Hyggelig og funktionel 1. sal med forældresoveværelse med indbyggede skabe, fransk altan og indgang til eget badeværelse. Fordelingsgang med badeværelse og adgang til hhv. værelse med indbyggede skabe og udgang til balkon samt et par trin ned til stort hyggeligt soveværelse.
Virkeligt indbydende annex med gæsterum med skabsvæg, stort teenagerum eller kontor samt lækkert badeværelse med bruseniche og gulvvarme.
Der eksklusive hårde hvidevarer incl. vinkøleskab og Quooker, lækre snedkerbyggede skabe, Vola armaturer, badeværelsesmøbler fra Bad & Stil.
Haven er rigtig hyggelig, busket og ugeneret midt blandt alle de flotte gamle træer i området. Alligevel med sol på terrassen hele dage og helt til og med den sene aftensol. Dejlig stor træterrasse, ankomstareal/gårdsplads med masser af plads til parkering incl. diskret plads til trailer, el. lign, udhus med plads til haveredskaber, mv.
Eftertragtet område med smukke fredfyldte villaveje nær Holte Midtpunkt med mange indkøbsmuligheder samt Holte Station med S-tog. Kort afstand til Holte skole og flere af Virums skoler samt nemt til København ad Kongevejen. Gåafstand til de skønne naturområder ved Kollelev Mose, Furesøen, Vejlesø, Næsseskoven, Geels Skov, Rude Skov, mv. Stort set alle idrætsfaciliteter er indenfor cykelafstand; vandski, kajak, sejlads, fodbold, håndbold, badminton, tennis, ridning, o.m.m.
Ring for fremvisning på 45805043 eller book her via siden….