Beskrivelse
Murermestervilla på prominent adresse – klassisk og enestående rummelig
Nogle af Søborgs mest charmerende huse ligger samtidig også på en af de mest hyggelige samt eftertragtede veje. Andre boligtyper kan nemlig dårligt måle sig med murermesterstilens klassiske stemning, og villaens mange stilrene opdateringer bringer jer sikkert i mål på Runebergs Alle 44.Her møder I en ejendom fra 1920, som tager sig anderledes frisk og veloplagt ud, end man normalt tør forvente af en hundredårs-jubilar. Mange af husets kvaliteter er medfødte, og udtrykket med flot mansardtag og røde murstensfacader bliver næppe nogensinde umoderne. Men talenter skal plejes, og eksempelvis er huset opdateret med zinkinddækning af de flotte mansardkviste, som passer godt til villaen. Fremsynede investeringer i grundhuset tæller nye bindere, fuger og trelagsvinduer, mens hulmursisoleringen bidrager til en respektabel energimærkning.Samtidig formår husets rolige fremtoning at skjule den imponerende plads, der venter inden døre. Det formelle boligareal suppleres nemlig af fuld kælder og et veludnyttet loft, så det faktiske råderum bliver omkring 300 etagemeter. Omfanget imødekommes desuden af en yderst funktionel planløsning, der tager udgangspunkt i samme rumforløb på husets tre primære etager.Sammen med køkken-alrummet indtager de to stuer pladsen i boligens stueplan, mens førstesalen huser de tre værelser, som udgør jeres primære værelsesafdeling. Fra reposen har I adgang til et flot badeværelse, der suppleres af yderligere et baderum i kælderen, som ligeledes byder på et par disponible rum i pæn, anvendelig boligkvalitet. Endelig går turen til tagetagen, der er indrettet som ét stort rum, hvor store tagvinduer og den synlige bjælkekonstruktion fortæller om husets materialer og historie.Det hjælper naturligvis også, at villaen har en yderst attraktiv beliggenhed, hvor få minutters gang skiller jer fra både Søborg Hovedgade og kanten af Utterslev Mose….