Beskrivelse
Adressen fortæller næsten det hele; I kommer til at bo helt tæt på vandet, hvis jeres nye adresse hedder Fjordvej 5 i Egernsund.Her får I nemlig en bolig, som ligger bare 50 meter fra vandkanten, hvor I kan gå ned på en ret ugeneret strand og bade fra. Vil I have lidt mere middelhavsstemning, så kan I bare et par hundrede meter længere henne gå ud på den store badebro og bade fra denne.Nu vi er ved det med naturen, så ligger huset faktisk lige ved Gendarmstien, så I får alle muligheder for fantastiske gå- og vandreture langs den historiske rute, som tager jer gennem noget af landets smukkeste natur. Derfor er det også en meget rolig og tryg beliggenhed, i øvrigt med et rigtigt godt naboskab, I kan se frem til.Villaen står i virkelig pæn og godt vedligeholdt stand. Her får I en indretning, som byder på indgang til et stort og rummeligt bryggers med gulvvarme. Herfra åbnes op til køkken/alrum, hvor der til den ene side er to regulære værelser, mens der til den anden side er gang, badeværelse (også med gulvvarme) og yderligere to værelser – begge med indbyggede skabe. Her er således fire værelser i alt. Endelig får I en lys og let indrettet stue.Til villaen hører en rød træbygning, som i dag huser et større dueslag, men vil kunne anvendes til mange andre formål, f.eks. et rummeligt værksted eller hobbyrum. Haven er virkelig let at holde, og udover den er lukket og ugeneret byder den på et par skønne terrasser, hvoraf den ene er en hyggelig gårdhave, som er delvist overdækket. Her er der rigtig god læ for vinden så selvom det en dag blæser lidt – eller endda regner – så kan I altså sagtens sidde udenfor og nyde de stille og rolige omgivelser i jeres nye hjem.De daglige indkøb klarer I let i Netto eller SuperBrugsen, som I har bare otte minutter på cyklen hen til. I nærheden har I desuden god skole (både dansk og tysk), daginstitution, masser af idrætstilbud og fritidsaktiviteter m.m….