Beskrivelse
På stille stikvej i Thisted Østby mødes du af en yderst velholdt familievenlig bolig på 160 kvm. med tilhørende carport og hobbyrum … den ideelle bolig, hvis du søger en bolig, som er lige til at flytte ind i, og som ikke står over for væsentlige renoveringer de næste mange år.Boligen er gennem de seneste år moderniseret, og planløsningen er helt up-to-date, og indeholder idag et åbent køkken og alrumsmiljø med direkte adgang til stor lys stue. Køkkenet er fra 2018 og i pænt tidsløst design. I værelsesafdelingen har sælger sammenlagt to værelser til ét stort, men begge indgangsdører er bibeholdt, så du hurtigt kan genetablere to værelser. Den originale planløsning med bryggers og “pæn indgang”, blev ændret i 2006, så du idag træder ind i en særdeles rummelig og lys entré – og hvor de store ovenlysvinduer virkelig har en effekt. Desuden har du pænt stort badeværelse og et gæstetoilet.Dette er en bolig, som er blevet passet og plejet af de nuværende ejere, og vi kan love at du ikke bliver skuffet på en fremvisning….