Beskrivelse
BUD ØNSKES – Etplansvilla i Dybvad – god planløsning og tæt på skole
Velkommen til denne villa beliggende i Dybvad tæt på både Dybvad Skole og indkøb. Dybvad er en skøn landsby med mange ildsjæle, som brænder for udvikling og attraktive tiltag for byens borgere. Byen tilbyder folkeskole, børnehave, gode indkøbsmuligheder, spisesteder og et yderst attraktivt foreningsliv med fritidsinteresser for alle generationer i familien. Her er I kun 35 minutters kørsel fra Hjørring og Aalborg og på 10 minutter i bil rammer I Sæby, der byder på alle de faciliteter, der kræves i hverdagen for at få alle behov dækket. Velkommen til Ørnevej 1.
Ejendommen er en klassisk, rødmuret 60’er-villa, der fremstår hyggelig og velholdt med vedligeholdelsesfri plastvinduer. Den store grund fortjener også et par rosende ord, der rummer 1.130 kvadratmeter. I baghaven finder I også et rigtig godt terrassemiljø, hvor I kan sidde og nyde de varme sommerdage og samtidig nyde den dejlige have.
Indenfor venter der jer 143 veludnyttede boligkvadratmeter fordelt på ét plan. Planløsningen giver jer 4 gode værelser, entré, bryggers med vask og vaskesøjle, badeværelse med gulvvarme. Dertil kommer et pænt og lyst køkken samt en stor lys stue med rigelig plads til hele familien. Huset har et kæmpe potentiale og de perfekte rammer for et dejligt hjem.
I har kort sagt meget godt i vente her i Dybvad. Kontakt os for en fremvisning. BUD ØNSKES…