Frilandsvej 17, 9800 Hjørring

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

SKØN VILLA – i hjertet af centrum

Drømmer familien om masser af plads og en indflytningsklar bolig centralt beliggende ved hverdagens gøremål? Så tag med os til Frilandsvej 17 i Hjørring, hvor du netop nu kan blive den nye ejer af denne hyggelige murstensvilla. Her får I 145 indbydende kvadratmeter fordelt på tre plan. Dit kommende hus er centralt beliggende i centrum af Hjørring med få minutters transport til indkøb, skole og grønne områder.
Inden døre venter der dig velholdte rammer, hvor du i entreen hænger overtøjet, inden du træder ind i villaens hjerterum – stuen. De store vinduer lyser stuen op, og om vinteren kan du tage en slapper til den knitrende ild i brændeovnen. I det rummelige køkken kan hele familien samles med hinanden og gæster om både rødvin, lektier og hyggeligt samvær. Fra køkkenet er der direkte udgang til en stor lukket have med plads til leg, grønne fingre og sommerhygge på de solrige terrasser.
De resterende kvadratmeter byder på et stort lyst badeværelse med gulvvarme og både bruseniche og badekar. 1. salen udgør tre store værelser, mens den gode kælder giver dig mulighed for at udleve din hobby. I kælderen er der et utal af anvendelsesmuligheder med to disponible rum, viktualierum og vaskerum. Til villaen er der en garage, værksted/redskabsrum samt drivhus til hjemmeavlede grøntsager og frugter.
Du bosætter dig i et skønt og centralt kvarter, hvor der er under en kilometer til nærmeste privat- og folkeskole. Dermed kan dit barn komme hurtigt og sikkert i skole uden at krydse veje.
Kan du se dig selv bo her? Så kontakt os for at høre nærmere og få en fremvisning….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Frilandsvej 17 , 9800 Hjørring1.195.000 kr.6.872 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.869 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 145 ㎡Grund: 579 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1952