Maden 13, 8210 Aarhus V

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Charmerende rækkevilla på attraktiv adresse

I har nu chancen for at erhverve jer en af de populære rækkevillaer i fredfyldte Høje Åbyhøj. Her er tale om et hus på 145 kvadratmeter, der byder på en charmerende indretning i forskudte plan. Særligt værd at fremhæve er hjemmets store opholdsmiljø, som inkluderer en spisestue og yderligere to lyse stuer. Fra den ene stue er der terrassedør ud til boligens hyggelige baghave, der er anlagt med plæne og en vestvendt fliseterrasse. Ejendommen er fra 1957, og den er opført med integreret garage. Huset fremstår med pæn murstensfacade og et smukt tegltag, der er fra 2006. I 2012 fik hele boligens førstesal udskiftet vinduer til smarte Velux-modeller, og såvel køkkengulvet som gulvet i entréen er fra samme år. Inden døre præsenterer boligen sig lys og indbydende med velholdte trægulve og hvide vægge. Det funktionelle køkken er holdt i et tidløst design med hvide skabs- og skuffeelementer samt praktisk stænkvæg i hvide fliser. Køkkenet ligger side om side med den rummelige spisestue, hvorfra der er frit vue til de to øvrige stuer i det nedre plan. Den ene stue prydes af et smagfuldt klinkegulv, der har gulvvarme, og begge stuer har brede vinduespartier, som giver grønt udsyn til baghaven. Stueetagen indeholder herudover den førnævnte entré samt et veldisponeret badeværelse. Fra hele førstesalen er der flot, fri udsigt over området, og heroppe finder I to værelser, et dobbeltværelse og en repos. Der er ekstra plads at hente i husets kælder, som er på 50 kvadratmeter. Disse er fordelt på tre disponible rum og et bryggers. Boligen ligger på en attraktiv vej, hvorfra cykelturen til Gammelgårdsskolen tager cirka fem minutter. Det hyggelige kvarter har også flere pasningstilbud, og her er kort afstand til både handlemuligheder og til bymidten….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Maden 13 , 8210 Aarhus V4.998.000 kr.30.245 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.094 kr/mdrRækkehusEnergimærke: EStørrelse: 145 ㎡Grund: 350 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1957