Beskrivelse
Moderne lejlighed til den studerende eller førstegangskøberen!
Velkommen til Rønnevangshusene 29 og lejligheden på anden sal mf. Her har vi nu fornøjelsen af at præsentere dig for en dejlig lejlighed, der befinder sig tæt på alle hverdagens nødvendigheder, og hvor du kan gå en nem hverdag i møde.Ejendommen fremstår velholdt og er opført i 1970, men det første, der virkelig imponerer, er de store, grønne arealer, som ejendommen omgives af. Her kan du hurtigt forestille dig afslapning med en god bog på græsset, leg og boldspil med familie og venner og ellers bare hyggelige stunder i solen, om det er over frokosten eller aftensmaden på de milde sommeraftener. Du finder desuden parkering til cykler og bilen.Lejligheden fordeler sig over et køkken, badeværelse, entré og en stor stue, som kan opdeles i stue og værelse, så du kan holde disse rum hver for sig. Dette rum er derudover præget af et godt lysindfald og et nydeligt udsyn til himmel og områdets grønne arealer, mens de ideelle indretningsmuligheder skyldes en gennemtænkt planløsning. Herfra kan du nemt bevæge dig ind i køkkenet, der er praktisk anlagt med vaskemaskine og flere smarte løsninger, der gør madlavningen let som en leg. Lyder det ikke skønt? Entréen kan da også benyttes til dette formål med plads til garderoben og klædeskabet, og så står badeværelset ellers klart i en imponerende og strømlinet stil med en separat bruseniche og generelt bare et lyst og vedligeholdelsesfrit design.Området understøtter lejlighedens indre, da alle hverdagens behov uden problemer kan dækkes med City2, som du kun befinder dig 800 m fra. Du er da heller ikke langt fra Taastrup Hovedgade, så om det er caféliv, shopping eller dagligdagens supermarkeder, du søger, kan du hurtigt finde dem. Derudover er du beliggende blandt adskillige stisystemer, der hurtigt kan bringe dig ud på forfriskende gåture, og ønsker du at komme videre til København eller ud i resten af landet, kan du glæde dig over de gode tog- og busforbindelser….