Beskrivelse
Særdeles indflytningsklar muremestervilla
Foreningen af en fantastisk ejendom med tilsvarende ekstraordinære omgivelser resulterer i sød musik. Og således strømmer tonerne fra denne gennemrenoverede murermestervilla, der på harmonisk vis kombinerer historiske vingesus med nutidens trends. Den kvalitetsrige, arkitektoniske ejendom placerer sig samtidig i forrygende Tarup-Davinde, hvor naturen er noget for sig. Kort sagt spilles der på alle tangenter. Velkommen til.Arkitekturen fra Bedre Byggeskik springer i øjnene med det halvvalmede tegltag, de hvide sprossevinduer og kampestenssoklen. Huset blev opført af grundlæggeren af Hudevad Radiatorfabrik, og mesters kone spillede eftersigende musik sammen med velkendte Carl Nielsen på adressen. Det er mellem 2007-2013, at de prominente rammer er bragt helt op til den moderne komfort, I drømmer om. Kloak, VVS og øvrigt praktisk er opdatereret, ligesom interiøret er fornyet – selvfølgelig i fuld overensstemmelse med de gamle dyder.Udforsk detaljerne, hvor stuerne prydes af sildebensparket, markant stukkatur på de høje lofter og fremtrædende paneler. Der er nærmest allerede pyntet op til fest, og I har absolut plads til at invitere gæster. Om sommeren udvider I ydermere via terrassedørene og sætter udearealet i spil. Treretters-middagen bliver til i HTH-køkkenet, som byder på en smuk kompositbordplade og to ovne, hvor den ene er med damp, og den anden er en kombi. Stueplanet fuldendes af et værelse, mens I har tre værelser på første sal, hvoraf det ene byder på et walk-in-closet. Hertil kommer et nydeligt badeværelse, og der er et badeværelse mere at gøre godt med i kælderen, som også har et vaskerum. På garagebygningen er der solceller, og porten er fjernbetjent. I denne bygning er der desuden værksted og opbevaringsrum, og så er der tilstødende carport.I har allerede bemærket udsigten indefra, og I haven imponerer den blot endnu mere. Udearealet er anlagt af en havearkitekt med fokus på minimalt vedligehold og samtidig stemning og charme. Nyd det hele fra terrasserne.Lad os ikke vente længere. Hudevad placerer sig i fantastiske Tarup-Davinde, hvor naturen er i særklasse med kuperet landskab og ikke mindst de mange søer til alt fra fiskeri til sommerens badeture. Samtidig er Årslev blot en cykeltur væk, og her afvikles de daglige gøremål. På godt tyve minutter er bilen i centrum af Odense….