Beskrivelse
Flot vedligeholdt familievilla med dejlig have
Skal familien bruge en velindrettet bolig med plads til børn og voksne både ude og inde? Så vil vi gerne vise jer denne skønne villa i Dalby. Her får I en bolig med tre soveværelser, åbne, lyse opholdsrum med brændeovn og udestue samt en dejlig have med træterrasse. Kort sagt får I alt det, en familie kan ønske sig af et moderne hjem.Beliggenheden er også den helt rette for en børnefamilie. Huset ligger på et lukket vænge i et villakvarter med mange børnefamilier. Dalby er en dejlig by for børn at vokse op i, og samtidig er den stor nok til at have det hele. Fra adressen kan I næsten kigge direkte over til børnehaven på den anden side af vejen, og derudover får I tre minutters gang til SuperBrugsen og kort cykelafstand til både Bavneskolen og friskolen i Druestrup. Byen har et aktivt foreningsliv, en god idrætsforening, og der afholdes en del arrangementer og fællesspisninger i løbet af året.Huset er løbende vedligeholdt og opgraderet, så det lever op til de fleste familiers ønsker til komfort, indretning og stil. Der er f.eks. hulmursisoleret og indlagt fibernet, ligesom brændeovnen er skiftet ud i 2019. Flotte egetræsgulve pryder stuen, mens køkkenet og badeværelset har klinker med gulvvarme. Boligens elegante HTH-køkken ligger i åben forbindelse med stuen, mens det lækre badeværelse er fra 2020. Udestuen forlænger sommersæsonen med flere måneder, og når det er varmest, kan I lade dobbeltdøren stå åben for at skabe videre forbindelse til terrassen. Denne er af træ, hvilket gør den behagelig at opholde sig på med bare fødder. Resten af haven byder blandt andet på græsplæne, højbede, legehus med stakit samt legeplads med trampolin, rutsjebane, gynge og balancebane. Ring til Estate, og hør nærmere om Nytoften 1, hvis jeres familieliv skal have chancen for at blomstre her i skønne Dalby….