Beskrivelse
Nu kan i få et hyggeligt sommerhus omgivet af skøn natur og med gåafstand til stranden. Adressen bringer jer til Ålbæk, og det er således Ålbæk Strand, der supplerer jeres ferie som en skøn kulisse til ren afslapning. dette kan dog også foregå i den solrige have, hvor I har udsigt til marker. Sommerhuset er tilmed velindrettet, velholdt og fåes til en overkommelig pris. Velkommen. Når den danske sommer for alvor er i sit es, bliver timerne brugt under åben himmel. Det sker enten med leg på plænen eller afslapning på terrassen, hvor I nyder synet af de åbne vidder. I kan også trække ind under overdækningen fra 2020, hvis I trænger til en skyggefuld stund. Huset er opført i 1976, men er løbende vedligeholdt. Blandt de seneste renoveringer kan nævnes badeværelset, der er fra 2019, sengene og gulvtæppet fra 2020 i det største af de to værelser samt ikke mindst gulvene fra 2019 i det åbne opholdsrum, hvor køkkenet og stuen er forenet. Huset har både brændeovn, som sætter stemningen i aftentimerne og de køligere måneder samt en luft-til-luft varmepumpe. I bliver glad for året rundt. Således er der mulighed for at nyde svalende aircondition, når I har siddet badet i sol udenfor eller i den skønne udestue. Ud over at ligge naturskønt ved det åbne marklandskab, skal I også bide mærke i nærheden til stranden og det indendørs svømmebad. Begge dele nåes til fods og bliver en kærkommen destination i feriedagene. Foruden badning kan vi nævne nærheden til busforbindelser, og så skal I vide, at indkøb klares på cykel….