Strandgårdsvej 5, 5464 Brenderup Fyn

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Charmerende ejendom i skønne omgivelser med gode udbygninger og plads til dyr

Med en dejlig naturskøn beliggenhed med udsigt ud over de smukke omkringliggende marker og det varierende landskab, finder vi denne landejendom, der har en god størrelse med plads til familielivet inde og ude og med mulighed for dyrehold. Ejendommen ligger centralt i landet og samtidig er der kort afstand til de skønne badestrande ved Varbjerg, Bro Strand og Skåstrup Strand, ligesom der i området er store skovområder med gode gå- og løberuter m.v. Derudover ligger ejendommen tæt på Brenderup by, der har både skoler, pasningstilbud, indkøbsmuligheder, specialbutikker og lægehus samt et rigt foreningsliv og gode idrætsfaciliteter. Det er en ejendom, der gemmer på gode muligheder for at skabe et spændende hjem med plads til familielivet, hvor der medfølger gode udhusbygninger og et jordtilliggende med plads til dyr, så her er der gode muligheder for at dyrke jeres hobbies m.v. Der er sket en delvis istandsættelse og derudover er der fortsat mulighed for at tilsætte jeres eget præg til indretningen. Den bedste plads i stueplan er glaskarnappen i køkkenet, hvor I kan sidde og nyde jeres måltider med en smuk uforstyrret udsigt ud over naturen og landskabet. Stueplan rummer foruden det hyggelige køkken-alrum tillige en en stue med brændeovn, 2 værelser (det ene med videre udgang til et disponibelt rum), en entréindgang med badeværelse og trappen, der fører op til førstesalen. Her kommer man op på et repos, der giver adgang til 2 værelser. Til boligen hører også en kælder med 4 disponible rum i varierende størrelse samt et fyrrum, så her får I også mange ekstra gode kvadratmeter. Ude er der etableret gode solterrasser og en stor have med en stor græsplæne, der får læ af de tætte buske og træer, der omkranser haven. Det er med andre ord en have, der kan rumme både afslapning, en rask fodboldkamp og masser af leg på plænen. Der er med andre ord tale om en rigtig charmerende ejendom, der fortjener et besøg, såfremt jeres interesse er vakt, og I drømmer om at leve det stille liv på landet….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Strandgårdsvej 5, 5464 Brenderup Fyn1.695.000 kr.9.006 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.051 kr/mdrVillaEnergimærke: GStørrelse: 180 ㎡Grund: 8347 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1957