Beskrivelse
Stort rækkehus med storslået udsigt til Vadehavet.
Åbent hus med tilmeldingskrav 11/5 – klik på billede –
Nu udbydes en af de få “store Enjoy Resorts huse” i forreste række med den storslåede udsigt til Rømø Golfbane, havdiget ved Havneby og Vadehavet med bl.a. indsejlingen til Rømø Havn. Huset er en arkitektonisk perle og opført i gedigne materialer. Huset ligger i gåafstand til indkøb- og spisesteder omkring butikstorvet i Havneby. Huset ligger ganske tæt på den kombinerede gang- og cykelsti, der forbinder Rømø Havn på østsiden af øen med Sønderstrand på vestsiden. På 10 min. er du fremme på Rømø Havn, hvor du bl.a. kan tage færgen til den tyske naboø Sild/Sylt. Jeg kan varmt anbefale dig en rundtur på Sild. En anden anbefaling er en gåtur på toppen af havdiget, hvor du til den ene side kan følge aktivisterne på golfbanen og til den anden side kan du iagttage livet i Vadehavet, der bl.a. byder på et rigt fugleliv.
Ferieboligen er en del af Enjoy Resorts. Centerbygningen på Enjoy Resorts rummer flg. faciliteter: Restaurant, 8 bowlingbaner, svømmebassin til både voksne og børn, fitness samt en stor wellness afdeling på ca. 2.600 m². Se mere på enjoy-resorts.dk.
Rækkehuset er på 110 m² boligareal + 4 m² depot fordelt på 2 plan. Ferieboligen er fuldmuret med blødstrøgne, rødbrune teglsten, stråtag med kobberinddækninger. Flisebelægning i granit. Parkeringsplads til 2 biler.
Huset er indrettet med entré i åben forbindelse til køkken/alrum med stilfuldt Unoform inventar. Her er muret brændeovn og udgang til stor sydvendt flisebelagt terrasse samt en mindre terrasse mod nord. I stueplan er der desuden 2 store soveværelser med dobbeltsenge samt et lækkert badeværelse med væghængt toilet, bidet, Unoform inventar og stor bruseniche. I hele stueetagen er der klinkegulve med gulvvarme.
1. sal er indrettet med en lækker stue med trægulv, lædermøbler med mulighed for opredning til 2 personer og udgang til stor tagterrasse, hvorfra du kan nyde den danske sommer i fulde drag.
Huset har takket være de store vinduespartier – både i stueplan på 1.sal – et lækkert lysindfald. Lamelgardiner i alle vinduer.
Ferieboligen er udstyret med trådløst Internet og Flexkontrol. Med Flexcontrol har du bl.a. adgangskontrol og styring af elforbruget (herunder varme). Du kan således bl.a. skaffe dig adgang til huset ved at benytte en kode, der enten kan indtastes på kodeboksen ved hoveddøren eller via Internettet.
Som det fremgår af salgsopstillingens ejerudgifter, betaler du kontingent til Ejerforeningen RGW. Ejerforeningen står bl.a. for husforsikring inkl. indbo, renovation og genbrug samt vedligeholdelse af grunden – både på og i (veje, belysning, grønne arealer, ledningsnet – både vand og spildevand).
Huset opvarmes med el og suppleret af en brændeovn.
Huset er ikke tilmeldt udlejning i 2023. Du kan således straks benytte huset til eget brug. Ønsker du at udleje, kan du opnå en årlig lejeindtægt på ca. TKR 85 til TKR 100….