Østergade 14, 9850 Hirtshals

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

INDFLYTNINGSKLART HUS MED HYGGELIGT GÅRDMILJØVi kan nu byde indenfor til fremvisning af dette hyggelige murstenshus i Østergade 14 i Hirtshals. En bolig, der taler til parret i alle aldre, men også den lille familie. Foruden de 110 velindrettede kvadratmeter bolig i stueplan, får I ovenikøbet også 30 kvadratmeter kælder med – yderst bekvemt til opbevaring af diverse ting og sager, vi alle går og samler sammen i løbet af et langt liv. Mange gode år venter jer i hvert fald forude her på matriklen, som ikke bare scorer point på sin centrale beliggenhed, men også fremstår indflytningsklar og indbydende.Huset er fra 1960, men er siden blevet moderniseret, så det i dag fremstår i pæn og velholdt stand, og det skinner igennem i samtlige rum på matriklen. Planløsningen indeholder et køkken med spiseplads i åben forbindelse med stuen, tre værelser og to badeværelser, hvoraf det ene kan findes i husets kælder. Køkkenet er holdt i neutrale og stilrene elementer, som tilfalder de fleste. Det samme gør den tilhørende spisekrog, hvor man let kan se hverdagens scenarier udfolde sig; de stille morgener eller samtalen over madlavningen. Klinkerne på gulvet er praktiske og pæne, og for at dæmpe lyden, er der sat akustikpaneler på væggen. En flot og funktionel detalje. I bliver ejere af et hus, som er lige til at flytte ind i, og med rum der indbyder til hygge og nærvær, er I godt stillet alle årets dage. Fra stuen kan I se ud på det lækre, lukkede gårdhavemiljø, hvor solrige stunder kan nydes på terrassen eller på græsset. Derudover er der en fin overdækket terrasse/udestue, hvor kaffen kan nydes under vinrankerne – også når det regner.Alt i alt får I en dejlig bolig med en god planløsning, og med kælderkvadratmeter i boligkvalitet, er der masser af plads til også at gå med børnetanker. I bliver indbyggere i Hirtshals by, der i særdeleshed er kendt for sin store fiskeindustri, men byen har også andre esser i ærmet. Selvom det er en mindre by, er der flere supermarkeder, som dækker dagligvarebehovet, ligesom Oceanariet også er et besøg værd. Men I skal uden tvivl flytte til Hirtshals for naturen, som viser sig fra sin bedste side på disse kanter. Hærvejen ender i byen her, og naturskønne områder med klitter og havduft ligger lige udenfor døren….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Østergade 14 , 9850 Hirtshals1.095.000 kr.8.123 kr/㎡Ejer Udgifter: 1.622 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 110 ㎡Grund: 584 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1960