Beskrivelse
Skøn naturgrund – i 3. række til Kattegat
Vi har nu fornøjelsen at byde velkommen til denne fritidshusgrund på Koglebugten 7 – en unik beliggenhed på skønne Sjællands Odde i 3. række fra Kattegats skønne badevand. Fritidsgrunden er på 1347 m2 og kan bebygges med 15% i et plan. Der er indlagt vand på grunden.
På Sjællands Odde er der ikke kloakeret og ved nybyggeri skal der etableres septiktank til spildevand. Som nævnt er der fra grunden kun få minutters gang til det lækre badevand i Kattegat.
Tæt på finder vi ligeledes det lille nyåbnede bageri Tir, samt Olgas spisehus. Fra huset er der en frisk cykeltur eller få minutter i bil til den hyggelige Havneby, hvor der foruden en stor og velassorteret Superbrugs og den populære Havnebyens Kaffebar findes den hyggelige autentiske havn med flere gode spisesteder (Den gyldne hane, Café Tunen og Noova) samt den populære fiskehandel. Skal der handles i gårdbutik kan vi anbefale et besøg på Lønnebjerg, der producerer og sælger de flotte „Kastanielys‟ og andre lækre ting, Kiosken, der af medier er beskrevet som et „delikatesseparadis‟ med vin og ost eller Birkemosegård, der særligt er kendt som leverandør af de bedste økologiske grøntsager til bedre restauranter i København.
Odden byder selvfølgelig også på egen vingård, Ørnberg Vin, der i sommerhalvåret sælger de lokale druer fra gården. Et lille tip er at Ørnbergs rosé, dessert og hedvin alle tre har været kåret til Danmarks bedste. Skal man selv have hammeren op af lommen kan man på Odden handle i hele to byggemarkeder, Vestervang samt Byg & Bo.
Velkommen til Sjællands Odde….