Beskrivelse
Herskabslejlighed smukt renoveret fra A til Z
Åbent hus med tilmeldingskrav 15/5 – klik på billede – Lejligheden:Velkommen – her bydes man indenfor i smuk og præsentabel entre og man fornemmer straks at der er tale om en bolig hvor der er kræset for detaljen.Lejlighedens omdrejningspunkt er den store smukke opholdsstue mod gaden med stor karnap, højt til loft og smuk stuk – herfra er der masser af lys og kig til B93s boldbaner og Øresund. I forlængelse af den store stue finder men 2 stuer yderligere – den ene har sælger valgt at bruge som værelse og den anden danner rammen om stemningsfyldt spisestue, hvor der er plads til den helt store familie middag – begge rum er afskilt af store flotte fyldningsdøre.Der er tale om en sjælden planløsning som gør, at boligen føles harmonisk og meget lille spildplads. Lejligheden har ligeledes stort lyst nyere køkken fra Invita med alt i hårde hvidevarer og lækkert badeværelse med separat brus med rainshower.Herudover består lejligheden af stort soveværelse med stor skabsvæg, børneværelse, mindre kontor og lækkert bryggers med vaskesøjle som kan reetableres til værelse efter behov.Hovedparten af lejligheden er renoveret i 2018 og fremstår flot vedligeholdt og indflytningsklar.Beliggenhed:Ejendommen er beliggende på indre Østerbro i gåafstand til søerne, Fælledparken, Svanemøllestrand, offentlig transport, skoler, legepladser og indkøbsgader med nærmiljø, caféliv samt Metroen ved Nordhavn station. Ud over Indre Østerbros herligheder i nærheden så er man også meget tæt på Nordhavn, hvor man finder havnebad, biograf og skønne restauranter, cafeer og butikker.Ejendommen: Klassisk og veldrevet Østerbroejendom fra 1915 med fjernvarme, termovinduer, nyere facade, flot opgang, dørtelefon, cykel kælder og stort fælles grønt gårdanlæg med græsplæne, sandkasse, borde og bænke. Herudover kan det nævnes, at ejendommen for få år siden har fået nyt tag. Der er ingen fælleslån. Nyere vinduer i hele lejligheden samt indlagt internet.Foran ejendommen forventes snarligt gennemført skybrudssikringsprojekt – dette kommer til at gøre Strandboulevarden grønnere, nedlægning af 2 vejbaner foran ejendommen og bedre forhold for cyklister. Link til projekt fremsendes gerne af ejendomsmægler.Dette er ejendommen for den kræsne familie som ønsker en indflytningsklar herskabslejlighed på Indre Østerbro.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk …