Beskrivelse
Nu får I mulighed for at skabe drømmehjemmet på en attraktiv adresse, for på Bakel Alle 38 udbydes en etplansvilla, som I med maling og moderne opdateringer kan sætte jeres eget præg på. Huset er oprindeligt opført i 1966, og det står i mere eller mindre oprindelig stil, så det rummer et stort potentiale, og I kan med kreative idéer gøre hjemmet til jeres eget. Der kan renoveres eller bygges til – det er helt op til jer!Før I vender blikket mod huset, kan I glæde jer over den skønne beliggenhed, for I befinder jer på en af Vestamagers sidste villaveje, hvilket betyder, at I kommer til at bo med gåafstand til både Fælleden og Kongelunden. I er altså omgivet af øens flotteste natur, mens I samtidig har 20 minutter i bil til Rådhuspladsen i Indre By. Denne adresse er til alle jer, der drømmer om at flytte til trygge, rolige omgivelser, men uden at give afkald på storbylivet og alt, hvad det indebærer af restaurantbesøg og kulturoplevelser. I det daglige har I desuden 200 meter til nærmeste daginstitution, der ligger rundt om hjørnet, og I kan cykle til blandt andet skole og indkøb. Hjemme på adressen står en garage klar til bilen, og I vil desuden bemærke, hvordan der er sørget for privatlivet, for den 784 kvadratmeter store grund er indrammet af en tæt hæk, som skærmer af mod vejen og naboerne. Der er have både foran og bag ved huset, så I kan indrette jer med flere dejlige terrasser, der lader jer følge solen fra morgen til aften. I baghaven står desuden et drivhus, hvor I kan slippe de grønne fingre løs, og et værksted i forbindelse med garagen giver jer plads til hobbylivet.Indendøre råder boligen over 87 kvadratmeter, der er udnyttet til fulde. Det betyder, at planløsningen giver jer to indgangspartier, et badeværelse med brus, hele tre værelser, et køkken og en god størrelse stue. Sidstnævnte fuldendes af brede, sydvendte vinduespartier, der fylder rummet med dagslys. Derudover støder stuen op til køkkenet, så der er mulighed for at åbne op og dermed skabe ét stort leverum, hvis I ønsker det. I skal blot slippe fantasien løs!…