Beskrivelse
Stor, velholdt ejendom med gode garagefaciliteter
Den megen plads og de gode garagefaciliteter er blandt kvaliteterne, som denne ejendom i Kjellerup har at byde på. Her er tale om en villa fra 1973, der fremstår i original stil og meget velholdt stand. Huset rummer hele 328 kvadratmeter under tag, hvoraf 134 kvadratmeter er dedikeret til to indbygget dobbeltgarager. Ejendommen er opført på en let skrånende grund, hvilket giver jer et ekstrahøjt stueplan samt en underetage, der ligger delvist i niveau med haven. Stueplanet har en klassisk indretning med en privat værelsesafdeling i den ene ende og opholdsrum i den anden. Sidstnævnte udgøres af et hyggeligt spisekøkken og en rummelig vinkelstue. Stuens store gulv-til-loft vinduesparti lader lyset strømme ind fra sydvest, og via en glasskydedør er der udgang til en solrig terrasse. Boligens værelsessektion inkluderer tre lyse værelser samt et soveværelse, der har stor skabsvæg. I samme afdeling finder I også et badeværelse med bruseniche og badekar, og badeværelset suppleres af et praktisk gæstetoilet. Stueplanet afrundes af en fordelingsgang, der har integreret garderobe og trappenedgang til underetagen. Foruden de store garager indeholder underetagen et bryggers og to opbevaringsrum. Grunden er på 1.088 kvadratmeter, og den er for indeværende anlagt med store plæner, gamle træer og forskellige buske samt en ugeneret terrasse. Her er således fine forhold for diverse aktiviteter under åben himmel. Boligen ligger særdeles centralt med blot fem minutters gang til bymidtens gode handlemuligheder. Herudover er der kun tre minutter på cykel til Trekløverskolen, Afdeling Kjellerup, og I bor også tæt på flere daginstitutioner. Kjellerup har endvidere et bredt udvalg af fritidstilbud, mens Krabbes Grønne Ring byder på mange skønne naturarealer….